|
Afsendt: | 23-08-2005 01:43:09 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | ebbe@amara.dk |
Emne: | Godnat min skat |
Tekst: | Fortsæt du bare feberfantasierne. Så længe i ikke tilbyder fildelerne et relevant alternativ, så længe vil udviklingen af alternative måder at distribuere musik fortsætte. Som det har været hidtil er det gået langt hurtigere med at udvikle nye metoder til distribution, kommunikation og beskyttelse end udviklingen er gået på den anden side: RIAA, APG og andre tiltag med lige så stor effekt som at klappe med en hånd. Og man kan godt brokke sig over at det er fildelerne der skal sætte dagsordnen. Men det er det altså. Udviklingen siden Napster viser at DIY-distribution er noget vi er nødt til at tage alvorligt og tilbyde faste legale rammer. Jeg kvier mig ved at sige inden det går amok, for det punkt er vi allerede godt ude over. Og at dømme efter trafikmængderne på nettet er der endnu ikke sket et eneste af de "fremskridt" I siger er vejen frem. Nu er der et stykke vej fra at højesteret i USA siger at en bestemt form for markedsføring af fildelingstjenester ville være ulovlig hvis den fandtes. Og så til at erklære selve tjenesterne ulovlige. Det tigerspring hopper jeg ikke lige på ;-) "Branchen kan ikke eksistere hvis alle kun vil "udveksle" gratis." Nej, det er jo det der er opgaven. Etablere tjenester så folk ikke behøver gøre det gratis. Metoden findes. Koble en tæller på æselserverne og forlang et beløb for at være på hver måned. Hvor svært kan det være? De rene P2P-tjenester kan også sagtens håndtere opsamling af data til jer så I har noget at fordele kagen på. Snak med Sherman Networks (dem med kazaa) - de vil med garanti og med største glæde udvikle et system og administrere det for jer. Billige: Når jeg nævner det er det fordi en P2P tjeneste hverken vil koste dyrt i software (teknologien findes og programmerne er stort set udviklet) eller hardware (99% af lagring, administration og trafik sker på og mellem kundernes maskiner). Hverken investering eller drift vil være en belastning. Kampagnen mod spritkørsel havde en menneskelig faktor som fordel, der er en forskel på "vi sagsøger dig langt ind i helvede" og "jamen er de sådan rigtigt døde". Jeg plejer at være meget god til det der med fantasien, men den stopper der hvor ikke engang DDR ville have været i stand til at klare opgaven. Måske kan I være så heldige at smadre internettet og de fremskridt vi har fået med det. Men om det vil gøre jer populære? Ikke hos mig. I øvrigt er cd'en håbløst forældet. |