|
Afsendt: | 13-08-2005 02:22:11 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Koda & korsang |
Tekst: | Jeg er ganske enig med Maja øverst i denne tråd - men det kommer vel ikke bag på nogen her ... Den teknologiske udvikling (læs: brændere & fildeling) har sat menneskets moral på en prøve, og det er den prøve, som vi alle skal lære at bestå. Det gør vi ved at sige nej til piratkopier. Lad være med at deltage i det - det er det, hele den menneskelige øvelse går ud på. Til Ole - dette er forkert: "Det betyder f.eks. også at ophavsmanden skal have lov til at tillade kopiering af hans værker uden betaling, hvis han ønsker det. Det har f.eks. en komponist der er medlem af Koda ikke i dag." Det kan du jo næsten sige dig selv, for hvordan skulle vi (DmD - vi er medlemmer af koda) ellers kunne sætte vores egne værker til fri download, som vi gør - her: http://www.dansermeddrenge.dk/discografi/video/dejligmorgenvejle.wmv http://www.dansermeddrenge.dk/discografi/download.html http://www.dansermeddrenge.dk/discografi/video/Biffen.html Mener du, at vi dermed bryder ophavsretten? Og jo - det bliver ganske svært at få kunstnere til at skabe noget interessant, hvis ikke de kan få betaling for det. Det er muligt, at der er mange, der sidder i deres fritid (eller måske deres arbejdstid?) og skaber open source software - og det er da fint, men helt ærligt: Hvem er egentlig interesseret i dette udover skaberne selv og den nærmeste open source-familie? Jeg kender ingen - men det er måske bare mig ... ? Jeg aner ikke om det kan lade sig gøre at skabe et blivende kunstværk i open source-regi. Men de bedste kunstværker skabes altså af ét menneske med en genial ide - og vigtigt: Mange års hårdt arbejde i baggagen. De mange års erfaring, der gør det muligt for en kunstner at skabe et kunstværk vil den pågældende aldrig kunne opnå, hvis han/hun ikke har mulighed for at leve af at lave kunst. At være deltids-kunstner er sikkert spændende, men ikke for dem, der skal nyde udkommet. Det er som min tidligere svigermor sagde om amatør korsang: Det er kun sjovt for dem, der deltager i det. KK |