FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:08-01-2005 20:35:28
Afsender:Ole Husgaard
Email:osh@sparre.dk
Emne:Om fællesorganisationerne
Tekst:Det er korrekt, at man ikke kan slå Antipiratgruppen i hartkorn med Koda, NCB og Gramex.

Men alle fire grupper har det tilfælles, at de suger penge ud af musikken - penge, som går til administration og som musikerne ikke får. Koda, NCB, CopyDan og Gramex tager hver især 10-15% af de penge de får ind.

Det er i orden med mig så længe der er tale om frivillige aftaler. Men ikke når disse organisationer begynder at tvinge kunstnerne.

For eksempel tvinger Koda deres medlemmer til at overdrage eneretten til at give tilladelse til offentlig fremførelse af deres egne værker til Koda. Det betyder principelt at Klaus K, hvis han går på gaden (offentlig vej) og fløjter en af sine egne kompositioner (offentlig fremførelse), skal betale Koda-afgift. Det samme gør sig gældende når han spiller egne værker til en koncert. Han får godt nok pengene retur igen fra Koda, men først efter at de har taget deres 12-14%.

Og endnu værre: Aftalelicensen siger at hvis nogen vil bruge en komposition, så kan de nøjes med at betale afgift til Koda, også selvom komponisten protesterer. Komponisten har ingen garanti for at få del i de penge der betales til Koda.

Antipiratgruppen er speciel, og jeg er bange for at dens, efter min mening stærkt kritisable fremfærd, har medvirket til at øge den ulovlige kopiering i stedet for at mindske den. Alt for mange unge mennesker forsøger at retfærdigøre ulovlig kopiering med henvisning til at "APG er nogle røvhuller". Det er synd, for hvis musikbranchen havde fået sat Antipiratgruppen rigtigt sammen, kunne den have sendt et godt signal: "Vi er hårde, og tolererer ikke ulovlig kopiering, men vi er også reelle, og prøver ikke at snyde eller narre dig.". I stedet har musikbranchen desværre valgt at give mange millioner til en gruppe advokater, der opererer lige på kanten af loven, og som har en række sager om overtrædelse af reglerne for god advokatskik kørende i advokatnævnet. Dog så jeg helst, at der var offentlig påtale for krænkelser af ophavsretten, så den der bliver beskyldt for ulovlig kopiering har ret til en advokat.