FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-07-2005 00:48:09
Afsender:Ole Husgaard
Email:osh@sparre.dk
Emne:Ophavsretten og kommunismen
Tekst:Jeg kan sådan set godt forstå at du synes at mit argument om, at indførelsen af ophavsretten ligner indførelsen af kommunismen i Sovjetrusland virker bagvendt. Det mest almindelige er jo at sammenligne dem der ønsker ophavsretten afskaffet med kommunister. Det vil jeg vende tilbage til senere i dette indlæg, men først vil jeg gentage mit argument, og denne gang vil jeg prøve at skære det ud i pap med baggrund i anerkendt økonomisk teori, Marx's værker og russisk historie.

Marx var økonom. Han så den private ejendomsret i kapitalismen som et problem, da den medførte en koncentration af kapitalen på få hænder, og medførte at masserne levede på et eksistensminimum. Sådan fungerede kapitalismen i starten af det industrialiserede samfund. I de fleste lande fik vi fagforeninger, som fik magt til at sikre ordentlige levevilkår til arbejderne, så vi undgik kommunistiske revolutioner. Marx vidste godt, at man ikke bare kunne afskaffe ejendomsretten, for som økonom vidste han at nogen eller noget nødvendigvis måtte allokere de begrænsede resourcer. (I det kapitalistiske samfund sker allokeringen af de begrænsede resourcer ved hjælp af ejendomsretten og de frie markedskræfter.) Derfor argumenterede han i Det Kommunistiske Manifest alene for afskaffelsen af den private ejendomsret. Private måtte ikke have ejendom, og ejendomsretten skulle være statens. Efter oktoberrevolutionen i 1917 blev den private ejendomsret afskaffet, og al ejendom overdraget til sovjetterne. Man tog altså rettigheder (ejendomsretten) fra de fleste og gav den til de få (sovjetterne).

Da man indførte ophavsretten skete noget lignende: Man tog rettigheder (f.eks. retten til at kopiere kunstneriske værker) fra de fleste og gav den til de få (ophavshaverne).

Sammenligningen med at der tages rettigheder fra de fleste og gives til de få burde ikke være så svær at forstå.

Kommunismen fejlede. Det skyldes i høj grad, at dem der fik ejendomsretten misbrugte den til at tjene egne interesser. Kommunismen i Sovjetrusland nåede derfor ikke længere end til proletariets diktatur, og man nåede således aldrig at realisere drømmen om det kommunistiske utopia. Den økonomiske udvikling i Sovjetrusland sammenlignet med den økonomiske udvikling i de kapitalistiske lande viser tydeligt, at selvom den planøkonomiske allokering af de begrænsede resourcer måske var mere stabil, var den også betydeligt mindre effektiv.

Og så tilbage til den mere almindelige sammenligning mellem ophavsretten og kommunismen: Her sammenligner man folk der ønsker ophavsretten afskaffet med kommunister under henvisning til, at disse mennesker vil fratage ophavshaverne deres ophavsret ligesom kommunisterne ville fratage kapitalisterne deres ejendomsret. På mange områder ligner kampen for/imod ophavsretten her i starten af videnssamfundet kampen imod/for kommunismen i starten af af industrisamfundet. Der er for eksempel samme koncentration af økonomisk magt, da f.eks. over 80% af al musik der sælges på verdensplan sælges af kun fire multinationale pladeselskaber. Både økonomer og politiske analytikere har påpeget de mange ligheder.

Men der er en vigtig forskel: Ophavsretsligt beskyttede værker er ikke en begrænset resource i økonomisk forstand. Det ligner, men begrænsningen er kunstig, da den alene skyldes ophavsmandens eneret til at kopiere. Det betyder at det - hvis ophavsretten afskaffes - ikke er nødvendigt at allokere disse resourcer, da de ikke vil være begrænsede. Derfor vil man - hvis man afskaffer ophavsretten - ikke komme ud i det problem der gjorde at kommunismen fejlede.

Jeg lever af ophavsretten. Derfor ønsker jeg ikke en oktoberrevolution på det ophavsmæssige område. Men hvis ophavsretten fortsætter i samme retning, som den har haft de sidste mange år, tror jeg alene det er et spørgsmål om tid før den kommer. Så for at undgå det vil jeg have "sat tøjler på" ophavsretten. Med en analogi til kommunismen kunne jeg sige det som: Jeg ønsker fagforeninger, så vi undgår en kommunistisk revolution.