 |
 |
|
| Afsendt: | 20-07-2005 23:39:43 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | I mine ører |
| Tekst: | "Jeg skal ikke kunne tale for Gilberto Gil, men selv ønsker jeg, at en del af de rettigheder, som loven om ophavsret har taget fra befolkningen og givet til private interesser, igen gives tilbage til befolkningen." Tilbage til befolkningen? Jeg er ikke med. Mener du, at hvis jeg skriver en sang, så tilhører den befolkningen? Og ikke mig privat? "Ikke fordi jeg ønsker at være gratist, men fordi jeg ønsker et mere blomstrende kulturliv." Ja, det får du altså ikke ved at give vores rettigheder til "befolkningen". Det har været forsøgt i Sovjetunionen igennem 70 år. Det kom det intet godt ud af - i hvert fald ikke noget "blomstrende kulturliv". "Man kunne passende med at indskrænke den ophavsretslige beskyttelsestid til hvad den var før 1998. Du (og andre kunstnere) kan jo sagtens undvære de 0,33% ekstra værdi, som den sidste udvidelse af den ophavsretslige beskyttelsestid kunne give til jeres tipoldebørn og tip-tipoldebørn." Det er ikke kunstnernes arvinger, det drejer sig om. Det er de musikforlag, der kommer til at sidde med fx. mine rettigheder, når jeg er død. De vil kunne leje mine rettigheder ud og dermed hente penge ind til musikbranchen, som vil kunne gå til at nurse nyt talent. Eller: Kunstneren vil selv kunne stifte et legat for rettighedspengene, som vil kunne gå til nye talenter. Ligesom vores ven Jacob Gade gjorde. Der bliver nemlig hårdt brug for sådanne legater, sålænge ophavsretten er under så skarp beskydning som den er for tiden - fra Open source-folk og gratis-elskere. Jeg kan ikke forstå, hvordan du forestiller dig, at verden skulle få et mere "blomstrende kulturliv" ved at indskrænke kunstnernes rettigheder og musik-investorernes muligheder for at tjene (på) musikken. Det lyder helt bagvendt i mine ører ... KK |