|
Afsendt: | 18-07-2005 14:24:55 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Kunst & penge |
Tekst: | "Misforståelse nr 1: Du skriver at musikken ikke kan eksistere uden pladeselskaber, da pladeselskaberne er nødvendige for at tilføre musikken økonomisk værdi. Når det drejer sig om musik foretrækker jeg kunstnerisk værdi fremfor økonomisk værdi." Jamen de to ting hænger uløseligt sammen. Det gør de nu, og det gjorde de før ophavretsloven. De kan ikke skilles ad. Det koster penge at lave musik. Disse penge skal komme fra nogen. Hvem skal de komme fra og hvordan, mener du? Er det ikke bedst de kommer fra brugerne? Er det ikke bedre end at have alverdens musikere på offentlig støtte? Det er altså ikke alle mennesker, der kan sidde på timeløn og lave, hvad der passer dem. Hvem betaler din timeløn, når du laver Open Source software? Vedr. Gilberto Gil: Han er en god sanger og komponist, som jeg selv har flere plader med fra 70-erne. Jeg kan sagtens tilslutte mig hans citat, som det står i dit indlæg. Men det er absolut ikke det samme som at sige, at al musik skal kunnes tage gratis fra nettet af enhver uden ophavsmændenes velsignelse. Der er ikke lighedstegn mellem "kunst" og "information". Så vidt jeg har forstået Gil taler han kun for, at ophavsmænd skal kunne "differentiere" deres rettigheder. Det synes jeg sådan set er en udmærket ide - men denne mulighed eksisterer jo i forvejen. Hvis vores band vil lægge en sang ud på nettet til gratis brug - ja, så gør vi det: http://dansermeddrenge.dk/discografi/download.html Jeg synes det er så glimrende, når folk lægger deres egne ting ud på nettet. De skal bare nøjes med at gøre det med deres egne ting og holde fingrene fra AFT - andre folks ting. Og lade være med at bilde sig ind, at de gør verden en tjeneste ved fx. fildeling - eller bilde sig ind, at vi pludselig har "en ny tid" hvor andre folks rettigheder ikke længere eksisterer. "Giv hvad du har" siger en dansk poptext - men, skulle man måske tilføje: Lad være at tage fra andre ... Mht. 70-års beskyttelsestiden: Nej, jeg kender ikke den retssag. Men hvordan skulle man dog kunne regne forskellen på 50 og 70 års beskyttelse ud. Den kan jo være alt fra nul til mange millioner. 20 års ekstra beskyttelse af fx. Gades værker - herunder Tango Jalousie, som netop er udløbet (han døde vist i 1931) har da betydet mange millioner for hans forlag. Og de er blevet re-investeret i nye værker. Jo lavere beskyttelsestiden er - jo lavere bliver værdien af værkerne for de forlag, der skal få værkerne "ud og arbejde". "Dette argument viser at den længere beskyttelsestid ikke giver noget nævneværdigt økonomisk incitatement til at producere flere værker. Det gælder både for musikere og pladeselskaber." Her er nok noget, du lige skal forstå lidt bedre. Bland ikke ophavsret (kompositions-rettigheder) sammen med afledte rettigheder (indspilnings-rettigheder). For musikerne og pladeselskaber beskyttelsetiden ingen betydning - deres rettigheder gælder under alle omstændigheder i 50 år efter indspilningen. Beatles og EMI's rettigheder til She loves you-indspilningen udløber i 2012. Herefter kan alle og enhver kopiere CD'en og udsende indspilningen - når blot de betaler Lennon & McCartntey's forlag 9% af PPD (price per dealer) i indtil 70 år efter deres død. For pladeselskaberne betyder den længere beskyttelsestid en ekstra udgift i de 20 år - nemlig på de 9% til forlagene. Udløbne værker skal der naturligvis ikke betales copyright af. Vedr. aftalelicens: Mener du at aftalelicensen gør det umuligt at forhindre allofmp3.com? Den gjorde det da ikke umuligt at stoppe weblisten.com ... Klaus K. |