 |
 |
|
| Afsendt: | 18-07-2005 02:25:31 |
| Afsender: | Ole Husgaard |
| Email: | osh@sparre.dk |
| Emne: | Ja, det hjælper at vide lidt |
| Tekst: | Det er ikke korrekt, når du skriver at jeg ikke har kendskab til ophavsretten. Selvom jeg ikke har nogen formel juridisk uddannelse er det en del af mit arbejdsområde at læse og evaluere kontrakter og licensaftaler om den ophavsretslige beskyttelse af software. Og det er ikke usædvanligt at en kontrakt efter min evaluering skal retur til advokaterne en gang mere før den kan underskrives. Derimod er det korrekt at mit kendskab til musikbranchen er begrænset. Misforståelse nr 1: Du skriver at musikken ikke kan eksistere uden pladeselskaber, da pladeselskaberne er nødvendige for at tilføre musikken økonomisk værdi. Når det drejer sig om musik foretrækker jeg kunstnerisk værdi fremfor økonomisk værdi. Men selv uden økonomisk værdi kan en kultur blomstre. Det gælder for eksempel for Open Source kulturen. Alle kan frit kopiere Open Source værker uden at betale noget, så den økonomiske værdi er minimal. Alligevel blomstrer Open Source kulturen, og den har frembragt produkter af en så høj kvalitet, at Open Source software i dag er den største trussel mod Microsofts næsten-monopoler på operativsystemer, browsere og office-pakker. Den lette og hurtige kommunikation, som internettet giver mulighed for, har gjort det muligt. Har du fulgt med i hvad der sker i Brasilien i disse år? Den brasilianske kulturminister Gilberto Gil arbejder også for at stille musik til rådighed på nettet til gratis download. Han har blandt andet udtalt "A world opened up by communications cannot remain closed up in a feudal vision of property. No country, not the US, not Europe, can stand in the way of it. It's a global trend. It's part of the very process of civilization. It's the semantic abundance of the modern world, of the postmodern world - and there's no use resisting it." (citat fra Wired, november 2004). Misforståelse nr 2: Du afviser at den lange beskyttelsestid skulle hindre den kulturelle udvikling med henvisning til aftalelicensen. Her må vi huske på at aftalelicensen er en særlig nordisk konstruktion, som ikke findes i ret mange lande. Personligt mener jeg at aftalelicensen er en dårlig ide. Dels fordi jeg synes den er et unødvendigt indgreb i ophavsmandens ret til at bestemme hvad værket skal bruges til, dels fordi den medfører transaktionsomkostninger på 5-15%, og dels fordi den muliggør websteder som www.allofmp3.com Har du læst argumenterne i den amerikanske højesteretssag Eldred v. Ashcroft? Denne sag drejede sig om, om udvidelsen af beskyttelsestiden til 70 år efter kunstnerens død var i strid med den amerikanske forfatning. Lad mig lige fremhæve: 1) Udvidelsen af beskyttelsestiden fra 50 år efter kunstnerens død til 70 år efter kunstnerens død vil for en kunstner, som lever i 30 år efter at have skabt værket, medføre, at hans værk kun bliver omkring 0,33% mere værd. 2) Efter 55-75 år har kun 2% af beskyttede værker kommerciel værdi. 3) Da holdbarheden på film er begrænset, og den ophavsretslige beskyttelse umuliggør kopiering af disse film uden ophavshavers tilladelse, er 80% af alle film fra før 1929 og 50% af alle film fra før 1950 gået tabt. Ad 1) Dette argument viser at den længere beskyttelsestid ikke giver noget nævneværdigt økonomisk incitatement til at producere flere værker. Det gælder både for musikere og pladeselskaber. Ad 2) Værker uden kommerciel værdi er ikke at finde på markedet. Men selvom værkerne ikke har økonomisk værdi kan de sagtens have stor kunstnerisk værdi (tænk f.eks. på Beethovens værker). Omkostningen ved at beskytte disse 2% af værkerne er altså, at de andre 98% af værkerne holdes utilgængelige for interesserede mennesker der ikke kan finde et brugt eksemplar. Ad 3) Jeg opfatter det som et alvorligt kulturelt problem når store dele af vores kulturarv går tabt. Man kan spørge sig selv hvad årsagen er til at man igen og igen udvider beskyttelsestiden. Jeg tror årsagen er at ganske få værker stadig sælger godt så længe efter. Det gælder f.eks. Disneys tegneseriefigur "Mickey Mouse". Selvom ophavshaverne til disse få værker for længst har fået deres investering ind igen mange gange, vil de gerne blive ved med at tjene penge. Derfor arbejder de politisk for at få udvidet beskyttelsestiden, og da der ikke er nogen vævneværdi politisk modvægt til dem gør politikerne som de ønsker. |