|
Afsendt: | 13-07-2005 01:58:09 |
Afsender: | Ole Husgaard |
Email: | osh@sparre.dk |
Emne: | En fornuftig balance. |
Tekst: | I den gamle Sony Betamax afgørelse traf den amerikanske højesteret en - efter min mening - fornuftig afgørelse: En producent af udstyr kan ikke gøres ansvarlig for ulovligheder som brugerne af udstyret gør, så længe der findes en ikke ubetydelig lovlig brug af udstyret. Det svarer nøje til de regler der gælder for f.eks. producenter af brødknive - en producent af en brødkniv kan ikke gøres ansvarlig hvis brødkniven bruges til at myrde nogen med. For at blive i anologien med brødknive, har højesteret nu sagt noget i retning af: "Den gamle afgørelse gælder. Men hvis producenten markedsfører sin brødkniv som særligt velegnet til at myrde folk med, eller hvis producenten opfordrer brugerne af brødkniven til at myrde folk med den - så kan producenten alligevel holdes ansvarlig. Efter min mening en fornuftig og afbalanceret afgørelse. Min bekymring går på om musikindustrien (og som du skriver også filmindustrien) vil forsøge at misbruge denne afgørelse til på et tidligt tidspunkt at stoppe enhver opstartsvirksomhed (som ikke ønsker nogen krænkelser af ophavsretten, men som med ny teknologi kunne true musikindustriens og filmindustriens forretningsmodel) ved at holde opstartsvirksomheden fanget i dyre og langvarige retssager, så de ikke når at komme ud på markedet før de går fallit p.g.a. advokatomkostningerne. |