|
Afsendt: | 29-06-2005 04:26:39 |
Afsender: | WM |
Email: | mail@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Mon dog ... ? |
Tekst: | Kære Ole Husgaard - tak for dit indlæg. Det er ganske rigtigt et par forenkelinger i mit ovenstående indlæg, og det beklager jeg - men helt så misvisende, som du gør det til er det nu ikke. Det er korrekt, at Supreme Courts dom ikke er en dom, men en kendelse. Det er imidlertid ikke korrekt, at den ikke har ændret på forholdet mellem film- og musikbanchen & fildelingstjenesterne. Der er tale om et skred til fordel for rettighedsbrancherne, som netop har lidt under hidtil at være overladt til at skulle sagsøge brugerne i forsøgene på at stoppe ulovlig fildeling, pga de domme ved lavere instanser som friholdt p2p-operatørerne for ansvar. Det fremgår meget tydeligt af kendelsen, at Højesteret holder "den der distribuerer en indretning med hensigt til at promovere dens mulighed for at bryde ophavsretten ..." ansvarlig for brugernes ophavsretsbrud. Dette er kernen, i hvert fald set ud fra musikbranchens synspunkt - idet jo samtlige kendte fildelingstjenester har baseret hele deres business på den ulovlige fildeling. Uden den ulovlige fildeling havde Grokster, Streamcast, Kazaa osv. ingen business. De har mao. ikke været i god tro. Og som en konsekvens af ovenstående citat, drejer det sig heller ikke udelukkende om at opfordre til ulovlig fildeling, som du antgyder - men om at kunne gøre Grokster & Steamcast ansvarlige for selve den ulovlige brug. Jeg er enig med dig i, dette ikke ulovliggør udviklingen af p2p-programmer - men kendelsen kan meget nemt komme til at betyde, at det bliver svært for p2p-udviklere at skaffe investorer til software-udviklingen fremover. Med mindre nogen nu vil sætte sig for at udvikle systemer, som kan filtrere lovligt materiale fra ulovligt. DmD-webmaster |