|
Afsendt: | 06-10-2005 16:39:54 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Skal jeg gøre det for dig? |
Tekst: | Jeg har jo ellers brugt en del plads på dette emne - men så, OK Erling- så tar vi den da en gang til for pris Knud. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvorfor det er SÅ svært at acceptere, at gratis-brug - herunder specielt fildeling - har været den store dræber på musiksalget. Hvorfor er det mon lige, det er så svært ... ? Befolkningens kollektive bevidsthed om, at musik er blevet noget, man forholdvis nemt kan tage ganske gratis - enten man er i besiddelse af en adsl-forbindel eller en brænder - man behøver sgu da hverken være Einstein eller Gud for at kunne regne ud, hvordan tingene hænger sammen, når man ved, hvad der foregår rundt omkring i de små hjem. I den forbindelse vil jeg gerne stille dig et lille muntert spørgsmål: Hvor mange kazaa-applikationer, tror du jeg har afinstalleret fra andre folks computere i 2004, uden deres viden? 5 - 25 - eller ingen ... ? ;-) Nå - til sagen: "1. Nethandelen er øget, med øget privatimport af musik til følge." Påvirker ikke det samlede fald i CD-salget "2. En del af CD-salget er flyttet til musik-DVD'er." Musik-DVD'er tæller med i salgstallene "3. Folk har efterhånden fået udskiftet deres vinylskiver til CD'er." Sikkert ja - men det har intet med sagen at gøre. Det begyndte allerede i starten af 90'erne - og der kommer stadig "nye" genudgivelser af det gamle vinyl. "4. Forbrugsmønstret er ændret hvad angår den populæreste musik i takt med det øgede udbud af kommercielle radiostationer." Se - det hævder ifpi jo, så dér er du på linie med dem. Jeg afviser ikke, dette kan have en vis, begrænset effekt. Men stadigvæk: Radioen er altså et af musikbranchens udstillingsvinduer - skulle øget radiobrug føre til en halvering af salget? Mon dog ...? "5. Brug af netradio er øget." Kun for et lille fåtal (bl.a. af sådan nogen der kunne finde på at skrive hér ;-)) - netradio har endnu ikke sådan et omfang, at det kan bruges som forklaring. "6. Salget er faldet p.g.a. kopisikring." De første kopisikringer kom 2 et halvt år efter de første styrtdyk i salget. Der er større sandhed i udsagnet: "Salget har stabiliseret sig efter kopisikringen blev indført" - jeg vil dog ikke sige, at det er sandt, for faldene er fortsat, dog i lavere tempo. Jeg går iøvrigt ikke ind for kopisikring - jeg synes folk skal kunne køre deres CD'er ind på deres mp3-spillere. "Spekulationer vil du måske sige, men mine spekulationer er vel lige så gode som dine!" Nej, Erling. Dine spekulationer var ikke gode. Kun 1 måske-rigtig ud af 6 mulige. Find på nogen andre. Eller skal jeg gøre det for dig? :-) Klaus K. |