|
Afsendt: | 06-01-2005 15:24:19 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | ebbe@amara.dk |
Emne: | Tak skal du have |
Tekst: | Kære Kim Ja langt hen ad vejen er jeg jo enig med dig, der er bare en del "små" modhager. For det første er Johnny-Brian for længst blevet lærer for far og mor og hele deres omgangskreds. For det andet har far og mor og selv farmor fundet ud af at det er mindre besværligt, at der er større udbud og at der er større driftsikkerhed og ofte mindre ventetid på bittorrent og andre fildelingstjenester end på tdconline. For det tredie ér der altså solgt internetforbindelser og kopieringsudstyr til 90% af den danske befolkning. Man giver da ikke et barn - og slet ikke en forkælet møgunge - en trompet, medmindre man er parat til at affinde sig med at den bliver brugt. Jeg ser mange muligheder i at etablere forretningsmodeller der hiver penge op af lommerne på musikkens kunder, mens de hjemmebrænder, fildeler og på anden måde bruger deres grej som de nu bedst kan. Jeg ser til gengæld ingen realistiske muligheder for at få den gældende lovgivning overholdt, fx. er det i teorien forbudt at kopiere musik fra en "kopisikret" cd til sin egen MP3-spiller. Og der er mange andre ting der bare ikke hænger sammen med "almindeligt brug" af dels udstyr og dels den musik kunden har erhvervet sig brugsret til. Som jeg ser salg af musik fremover, så vil det - indtil der etableres en mere realistisk lovgivning og en forretningslogik der er tilpasset til den teknologiske udvikling - mere og mere få karakter af frivillige bidrag til dette eller hint band. |