FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:27-05-2005 19:15:17
Afsender:Benjamin
Email:nej@nej.dk
Emne:Klaus, hvad havde du regnet med?
Tekst:Hej Klaus. Benjamin her! - vi debatterede fildeling på Nørrebro bibliotek for et stykke tid siden.

Du har nogle glimrende argumenter imod fildeling, men glemmer du ikke lidt at se det fra den anden side også?

For når folk fildeler, gør de så ikke bare det samme som de altid har gjort? Nemlig kopierer det de gerne vil have, men ikke vil købe. Ligesom de kopierede musik på kassettebånd, film på video og bøger med en fotokopimaskine. Muligvis er fildeling blevet en så effektiv måde at få musik på, at det går ud over salget af ny musik, men hvad havde du regnet med? Havde du regnet med at folk ville blive ved med at holde fast i kassettebåndene og gå rundt på gade med gammeldagse walkmen? Eller havde du regnet med at folk ville holde helt op med at bytte musik?

Måske har branchen virkelig et problem, men hvordan den kan bebrejde sine kunder det, er mig en gåde.