|
Afsendt: | 27-05-2005 02:08:21 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Kan du se skandalen? |
Tekst: | "Musikbranchen har - ihvertfald siden de glade napsterdage - konsekvent nægtet at samarbejde med alle der lignede en trussel mod CD'en." Nej. Ikke imod CD'en. Den er vi ligeglade med. Det er truslen imod vores ret til at bestemme over vores varer selv. Du kan vist ikke sætte dig ind i det. Forestil dig, at du ikke kunne bestemme over dine ting selv. Du har jo dit på det tørre, så du vælger at sige: "Jamen, sådan er det bare" - det siger du jo faktisk tit. Og jeg siger: "Det er urimeligt" - det kan ikke være rigtigt i et moderne demokratisk samfund, at alle skal have ret til at stjæle fra musikerne. "Filmbranchen kan godt finde ud af at sælge deres produkter på mange forskellige måder (alt lige fra evig brugsret over abonnement og udlejning til - biografforestillinger) - de har ganske vidst osse problemer med internettet og kundernes foretagsomhed, men tilsyneladende ikke noget der går alvorlige ud over omsætningen." Nej. Du er gal på den. De er ved at eksplodere af raseri. Det er kun i DK, de tager det mere stille og roligt - dette skyldes at alle danske film er statsstøttede med min. 50% og max 100% statsmidler. "Samtidig forstår jeg ikke jeres tillid til de firmaer, der står for onlinesalg af musik: Fx bilka - først stjal de de top-10 hits der var eksistensgrundlag for pladebutikkernes brede udbud - så solgte de mp3ting og cdbrændere til hvermand og skabte grundlaget for illegal kopiering - nu er de så i gang med online handel med jeres værker, og indtil videre ser jeg ikke mulighed for bedre resultater på dette område. Ikke at bilka er den store skurk eller noget, men nogen helterolle til dem ser jeg heller ikke." Heller ikke jeg. Men vi er altså afhængige af, at nogen vil samarbejde. Det vil Bilka. Musikbranchen kan ikke gøre noget alene. Der skal en detailhandel til. Musikbranchen er jo ikke et monopol - selv om mange tosser på nettet tror det ... "Når jeg ikke kan lade være med at nævne STASI og dine holdninger til udviklingen på (af) musikmarkedet i sammenhæng, så er det alene med baggrund i at de tiltag, du tilsyneladende finder både rimelige og nødvendige for at beskytte dine interesser og rettigheder - i mine øjne ikke hører hjemme i et frit og demokratisk samfund. Men langt snarere hører hjemme i et "folkedemokrati" hvor alt styres ovenfra. Uanset hvad forbrydelse eller regelbrud der er tale om, skal der være en vis sammenhæng. Man sætter ikke ind med skrappe indgreb imod den personlige integritet bare fordi en lovovertrædelse sker ofte. En sådan indsats bør udelukkende være afhængig af grovheden." På alle andre områder ville samfundet skride meget hårdt ind, hvis en hel branche blev lænset for halvdelen af deres omsætning. Siden 2. verdenskrig har der ikke været noget i vores del af verden, der var grovere. Men det er lykkedes medierne & it-branchen at bilde politikerne ind, at p2p og bittorent er "ny teknologi" - og derfor er der ingen, der vil gøre noget for os: For de er bange for at blive kaldt maskinstormere. Det er grotesk - der er intet nyt eller interessant i det. Det kan jo kun bruges til at hælde i bedste fald ligegyldigt - i værste fald ulovligt materiale igennem. Du mangler stadig at forklare mig, hvordan man skal få folk til at betale for det ... med mindre selvfølgelig politikerne på stasi-agtig maner skal gå ind og tvinge de gamle telefon-monopoler til at hoste op. De (tdc) vil jo vide, hvordan regningen skal sendes videre ... Jeg så iøvrigt idag tdc's husstandsomdelte blad. På forsiden står: "Swan Lee: Download os bare" ... ! Der var intet i artiklen, der handlede om det. Den handlede bl.a. om deres website - der var ikke et ord om piratkopiering. Alligevel opfordrer tdc på forsiden deres kunder til at downloade musik uden betaling ... :-( Der er blevet god latin at nægte musikerne betaling. Det er en skandale af dimensioner. Og historien vil vise det. Men det hjælper jo ikke nu ... "så er I længere fra at vinde krigen end i nogensinde tidligere har været. Og jeg ser ikke nogen muligheder for at vende udviklingen og vænne folk fra de behagelige distributionsformer der er udviklet." Behagelige = Gratis. Ja - jeg er enig i det udsagn. Og derfor beskæftiger vi os mindst muligt med ting, der kan kopieres til nettet - og mest muligt med ting, der ikke kan: Fx. vores koncerter. Og de klogeste af vores kolleger gør det samme. Vi venter på at download-salget kommer op og stå - hvilket af en eller anden grund er særlig tungt her i DK ... KK |