|
Afsendt: | 21-05-2005 00:17:32 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Som de andre gør ... |
Tekst: | Kære S Martens ... Du skriver: "Kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale er kommet, og det lader sig ikke stoppe, ved tåbelige sagsanlæg mod dem, der ikke måtte besidde den tekniske viden om, hvordan man undgår, at andre får indsigt i hvad man deler; altså rammer de de små fisk. En tur ind på Piratgruppen.org vil kunne give indblik i hvor nemt, det er, at undgå APG's klamme hænder. Men man vil også kunne finde mennesker af alle mulige politiske observanser, der alle har det til fælles, at de finder, at ophavsretten i dens nuværende form er højst utidssvarende" Nu spørger jeg, idet jeg har noteret, at du angiver dit interesse-område som jura: Siden hvornår er det blevet sådan, at det er tilladt at bryde landets love, hvis man ikke "finder deres form tidssvarende" ... ? Kender du til retssager, hvor en tiltalt person er blevet frikendt med henvisning til dette argument? Det tror jeg ikke du gør - du vil tværtimod blive grinet baglæns ud af retssalen, både af din modpart og af dommeren, hvis du vil være så dum at bringe dette frem som forsvar for fildeling. Du skriver osgå: "At meget af fildelingen er ulovligt, betyder i det store hele ikke noget, da det praktisk taget er umuligt at opretholde kontrol- og sanktionsfunktioner. Hvad hjælper en lov, der ikke kan opretholdes i det virkelige liv?" Nu må vi vist lige stramme balderne - du kan da vel ikke i fuldt alvor mene, at det "i det store hele ikke betyder noget, at meget af fildelingen er ulovlig" ... ? Det er vel netop det vigtige for en juridisk interesseret person. Du er godt naiv, hvis du tror, at man som fildeler kan dække sig 100% ind imod at blivet opdaget. Man kan ALTID blive knaldet. Hvis nogen beslutter sig for at gå efter dig - så vil du en dag blive knaldet. Det vil jeg godt love dig her og nu. Din ip-adresse er ikke hemmelig, men det ved du vel ... ? Apg's arbejde tager sigte på at få den brede del af fildelerne til at stoppe via det afskrækkende dårlige eksempel - på samme måde som skattevæsenet tager fat i skatteunddragerne. Der er altid hard-core forbrydere, som vil fortsætte deres kriminalitet uanset hvor mange gange de dømmes - de spiller en særlig rolle i samfundet, nemlig som omvendte rolle-modeller. Men alle de "normale" - alle dem som ikke vil begå kriminalitet, med mindre de er sovset ind i syge forklaringer, som fx. dine: "det gør ikke noget - alle andre fildeler også" - de vil tværtimod holde op med at fildele, når de har set tilpas mange afskrækkende eksempler på "julekort" blandt deres nærmeste. Hele din bravade om pladebranchen - hvad den burde have gjort og hvad den bør gøre, bærer præg af, at du intet aner om virksomhedsdrift - og fred være med det. Det gør alle de andre bidragydere herinde heller ikke, hvilket er tydeligt for enhver der driver virksomhed. Men lad være med at bruge dine uvidende betragtninger om hvad pladebranchen skulle have gjort som forsvar for at tilegne dig deres varer uden betaling. Det finder jeg ualmindlig tyndt for en "juridisk interesseret person". På samme måde som at sige: "Jeg brød loven fordi de andre gjorde det også" - det er ligeså tyndt. Det holder bare ikke - I må sgu finde på noget bedre, hvis I ikke vil grines baglæns ud af enhver retssal. Specielt nu, hvor der er rigtig mange muligheder for at tilegne sig musik imod betaling på fuldt lovlig vis. Bliv dog voksen, for pokker ... Klaus K. |