 |
 |
|
| Afsendt: | 05-11-2005 12:39:18 |
| Afsender: | Kim Hansen |
| Email: | KIMANO_DK@YAHOO.DK |
| Emne: | Tjo ,- det undrer mig ikke... |
| Tekst: | At sandhed og retfærdighed er en relativ størrelse. CITAT : "Du må gøre med bagerens kage præcis hvad du vil efter du har købt den - alle rettigheder overgår til dig. Sådan er det ikke med imaterielle rettigheder som ophavsret. Jeg må ikke gøre hvad jeg vil med en CD - fx må jeg generelt set ikke kopiere den idet indholdet (værket) er beskyttet af ophavsret." Du må gøre lige hvad du vil med din CD ,- medmindre du fratager producenten et indtjeningspotentiale. Sony og Danser med drenge ville ikke løfte et øjenbryn hvis du ønskede at eje 144 fuldstændig ens plader. At juranen forbyder dig at kopiere din CD er principielt forkert efter min mening, men det er ganske i orden med mig at der tages højde for mange mennesker grænseløse trang til at dele indholdet med hinanden. Jeg er altså ikke vild med ideen om at digitale værker slet ikke må kopieres. Hvor mange plader med nøjagtig samme indhold jeg ønsker mig burde være ligegyldigt. Juraen tager blot højde for at jeg er tilbøjelig til at dele værkets vidundere med alle der måtte ønkse det, og så begår jeg tyveri i forhold til værkets indtjeningspotentiale, for det er ophavsrettigheders endelige mål. Men jeg vil tro at Sony og Danser med drenge f.eks. gerne sælger eller deler rettighederne hvis du smider tilstrækkeligt mange penge på bordet :-) CITAT : "Jeg fatter ikke hvorfor det kan være så svært at forstå. Men vi lever i en tid hvor pladebranchen meget gerne vil omdefinere de ord der anvendes i debatten. Som Orson Wells vist sagde, så er det om ordenes betydning at slaget skal slåes (tag fx ordet "piratkopiering"). Og her er Klaus K. og andre kraftigt på afveje. Tyveri og krænkelse af ophavsret er på ingen måde det samme (hverken praktisk eller juridisk), men begge dele kan være forbundet med tab for rettighedshaveren (musikeren, pladeselskabet etc.)." At du siger at du ikke fatter hvorfor det er så svært at forstå, er en ærlig selverkendelse. Forklar mig hvori forskellen på direkte tyveri og frarøvelse af et indtjeningspotentiale adskiller sig ?.. Som Klaus så rigtigt siger så er betydningen den samme og flueknepperiet om det nøjagtige ord blot et middel til at forsøge at retfærdiggøre Tyveriet = fratagelse af et indtjeningspotentiale. Hvis formel jura skulle være et sprog lægmænd skulle tale sammen i, ville vi holde op med at smile, elske, lave børn eller for den sags skyld lytte til musik.!!!. CITAT : "Hvis tyveri 'kan forklares som "noget fysik man tilegener sig uden at have de dertil hørende rettigheder.' så kunne nogen måske forklare hvilken juridisk rettighed man skal have for at afspille en lovligt købt CD (den "dertil hørende rettighed"). Der er jo ikke tale om at ophavsretten bliver overdraget ved salg af en CD. Med andre ord, hvilken (juridisk) ret er det man køber når man køber en CD? Så er det argument vist lukket." Du kan bilde dig selv hvad som helst ind ;-) Jeg vil endda forsvare din ret til at gøre det, men derudover vil jeg forsøge at forklare dig at du køber retten til at berige dig selv og dine nærmeste med de oplevelser og fornemmelser som værket bringer dig. Det du IKKE køber er retten til at mangfoldigøre værket og derved fratage producenten sit indtjeningspotentiale. Du må heller ikke kopiere bagerens småkager og tjene penge på det ,- selvfølgelig under forudsætning af at der er tale om en helt unik sammensætning af ingridienser. Musik ER en unik sammensætning af indigridienser der potentielt giver dig en unik oplevelse. Du har ret til at suge denne oplevelse til dig sammen med andre under private former. Om du kan li musikken eller ej er dit valg, men det er frivilligt om man vil købe CD'ere. Venlig hilsen Kim Hansen |