|
Afsendt: | 26-04-2005 23:16:36 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Voldsomt prisfald på musikalbums ... |
Tekst: | Jakob - tak for dit indlæg. Uden at gå i detaljer med dine mange forslag: Når du nu synes et musikalbum er dyrt - så lad mig lige forklare dig prisudviklingen på et musikalbum de sidste 40 år i forhold til andre ting. Da jeg var dreng i 60-erne kostede et album (på LP) 49 kroner. En biografbillet kostede 2 kroner og en såkaldt sodavandsis kostede 25 øre. Det hus min familie og jeg boede i kostede 185.000 kroner i 1965. Idag koster et album 149 kroner (på CD) - en biobillet koster 65 kroner - isen koster 8 kroner - og hold nu fast: Huset koster 6 millioner kroner. I procent er albummet steget 150% Mens biografbilleten er steget 1600% Ispinden er steget 2000% Og huset er steget 3300% Når man indregner de sidste 40 års inflation samt den danske befolknings købekraft i forhold til dengang, så kan man se, at der har været et meget voldsomt prisfald på musikalbums de sidste 40 år. Det har aldrig nogensinde været billigere at købe et musikalbum i forhold til mindstelønnen end det er i 2005. Aldrig nogensinde før har prisen på et musikalbum udgjort en så forsvindende lille del af en forbrugers månedløn. Tænk på, at mindste(måneds)lønnen var under 3.000 kroner før skat, da jeg kom ud af skolen i 1973. Når nogen siger, at et musikalbum til 150 kroner er dyrt, bliver de derfor nødt til at tage stilling til det enkle spørgsmål: I forhold til hvad? Tænk dig om, og prøv om du kan svare på det. Det er klart, at hvis alternativet er at skaffe musikken gratis - ulovligt - så er det dyrt. Men det gælder vel alle varer man tager i stedet for at købe. Se evt. vores regnskab: http://www.dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm Klaus K. |