FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:21-04-2005 15:46:16
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Marked ... ?
Tekst:
Hmm - interessant. Og hvordan skulle det så foregå? Skal vi selv begynde at hjemmebrænde vores sange? Skal vi snyde os ud af de forpligtelser & aftaler, vi har? Skal vi undlade at betale vores regninger - stikke af fra vores gæld?

For 117. gang: Det er ikke "et marked". Hvis du vil bruge det ord, så er det et sort marked - bortset fra, at når man normalt taler om et sort marked, så er det "kun" staten, der bliver snydt. Ved piratkopiering, organiseret fildeling osv. snydes ikke bare staten, men også dem, der skulle have løn for deres arbejde - dem, der skulle have et afkast af deres investering.

Det ender jo desværre nok med, at ingen overhovedet gider investere noget i nye musiknavne mere - enhver seriøs investor vil sige: "Musik? Tror du jeg er idiot?" - og så kan det hele blive "Stjerne for en aften" - det må være vidunderligt for TV-medierne at tænke på. Alle de professionelle skal også ind og kæmpe om at få en lousy pladekontrakt i præmie for at fremføre en i forvejen kendt sang.

Jeg har prøvet at forklare dig økonomien i det hele. Fødekæden, royalties, produktion & markedsføring osv. - for musikerne har der hidtil kun vist sig én økonomisk vej frem - og det er vejen tilbage: Koncerter. Det er da også gået fint for nogen af os - men landevejene er ret opslidende i længden. De vil uværgerligt føre til flere skilsmisser fremover ...

Der er ikke noget "markeder" idag. Online-salg er slet ikke begyndt - i hvert fald ikke i økonomisk forstand. Man skal altid vare sig for at sige aldrig - men jeg kan ikke se hvordan musik-salg over internettet (ikke CD'er) kan blive andet end et usselt lille supplement til musikbranchen. Det ser i hvert fald ikke sådan ud nu.

Dette siger jeg sådan set ikke, fordi jeg er negativ - det siger jeg, fordi jeg kender økonomien i branchen. Og så er det jo grotesk at tænke på, at det der skulle være "ny teknologi", som skulle føre os ind i "en ny tid" og bla- bla-bla kun har haft den effekt, at det har minimeret værdien af musikken til under halvdelen af dens værdi før - og er på vej til at gøre det samme med film.

Indholdet bliver dræbt. Til ære for formen & mageligheden. Grotesk tid vi lever i. En mørk, mørk middelalder på det åndelige og det moralske område. Vi skal alle være tykke, egoistiske og dumme - jeg er forbandet idag ...

KK