|
Afsendt: | 13-04-2005 23:18:43 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Du kan bilde dig alt ind |
Tekst: | Siden digital piratkopiering af musik & film blev folkesport har vi set ganske mange eksempler på sjove udtalelser fra folk, som er holdt op med at købe musik - men som stadig er flittige musikforbrugere. Det lader til, at man kan bilde sig selv alt ind, når man er på gale veje, og skal undskylde sine handlinger. Et af de agumenter, der efterhånden går på krykker er dette: "Det skader ikke musikerne, at jeg kopierer deres musik. Jeg stjæler ikke noget fra dem ved at kopiere - de har jo stadig deres egen original" Flere og flere kan dog efterhånden indse, at dette argument ikke holder. For hvem skal musikeren sælge musikken til, når alle har den i forvejen på deres PC eller MP3-spiller? Langsomt går det op for støøre grupper af folk, at man fratager musikernes deres mulighed for at sælge deres musik, hvis man kopierer sig til den i stedet for at købe den. Egentlig er jeg ligeglad med, hvilke ord man benytter. Men ordet tyveri ligger lige for - sådan føles det for offeret. Jeg har prøvet at blive udsat for både indbrud og piratkopiering, og jeg kan oplyse dig om, at piratkopiering er det værste - bl.a. fordi man ikke kan forsikre sig imod det. Men under alle omstændigheder er det offerets ret at kalde forbrydelsen, hvad han / hun vil - og ikke forbryderens. "Who feels it, knows it" hedder det i en kendt gammel sang. At det ikke betyder en skid for piraterne at kopiere musik, giver dem ikke ret til at bestemme, hvordan deres ofre skal formulere sig. Vores website er ikke et juridisk stavekursus. Det må da iøvrigt være tankevækkende for dig, at 55% der har svaret kalder det tyveri ... mon ikke du skulle tænke lidt over det ... ? Klaus K. PS: Til din orientering er straffen for piratkopiering for nylig blev strammet i DK, så det i grove tilfælde også kan give ganske høje fængselsstraffe at piratkopiere. I bemærkningerne til lovforslaget hed det bl.a. at meningen var at sidestille straffen for piratkopiering med straffen for tyveri. |