FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:04-04-2005 23:47:12
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det vil jo som bekendt vise sig ...
Tekst:
De fleste forudsigelser af fremtiden har indtil nu været forkerte. Når "kloge" folk forudser en "strålende udvikling" i en "ny tid" forude - så går udviklingen som regel totalt i stå på det område.

Omvendt: Og når nogen afsiger dødsdommen over en forretningsmodel - ja, så fortsætter den glad i mange år fremover.

Jeg kan bringe dig 100-vis af eksempler på dette - men lad os blot tage de sneste års spådomme over samfundsudviklingen efter internettets fremkomst (som iøvrigt i parantes bemærket ingen havde forudset blot 10 år tidligere) ... jeg nævner i flæng:

1. Det papirløse kontor - en herlig forudsigelse fra ca. 1997.

2. CD'ens død - fra ca. 1998-2000, spøger stadig.

3. IT-aktiernes boom ind i himlen - fra 1998-2000

4. Pladebranchens død & videobranchens ditto ... fra ca. 1998 - spøger også stadig

5. De fysiske butikkers endeligt overfor diverse net-shops.

Hvis vi i DmD havde troet på noget af det, der i hvert fald indtil videre kun kan karakteriseres som vrøvl (det bliver iøvrigt stadig fremstillet som "sandheder" visse steder) - så var vi færdige i musikbranchen forlængst.

I stedet gjorde vi det stik modsatte: Vi lagde al vægt i vores aktiviter over på den del af musikbranchen, som lå så langt væk fra internettet som muligt. Vi ændrede vores koncept i efteråret 2000 og satsede nu på at skabe vores fremtid på salg af noget, som ikke kunne kopieres (vores koncerter). Og indtil videre må vi - så beskedent & ydmygt som vores humør nu tillader det - konstatere, at det var klogt nok gjort.

Jeg skriver "indtil videre", fordi kampen er ikke forbi. Og egentlig bryder jeg mig ikke om at fremhæve vore egne sejre på den måde - men jeg skriver det alligevel fordi vi selv er det bedste eksempel på, at det nytter at være Rasmus Modsat i krisesituationer - eller sagt på en anden måde af en stor dansk erhvervsleder:

Hvis man vil gå foran, skal man ikke gå i andres fodspor.

I den betydning hvor "at gå i andres fodspor" svarer til at efterplapre og efterleve alle andres forudsigelser om, hvilken vej musikbranchen skal gå i internettets tid ...

Min private mening om dine ideer om fremtidens musikforbrug: Det kan da godt være, der er mange folk, der bare vil have "musik" - underforstået ligegyldig hvilken musik. Disse mennesker vil sikkert kunne tiltrækkes af et sådant forretningskoncert.

For alle os andre - inkl. DmD's fans - der vil have noget bestemt musik er dette ikke lykken. Og det er slet ikke lykken for os som producenter af musik. Vi - og hele pladebranchen - vil til enhver tid forsøge at binde vores produkt op på noget fysisk - en CD, LP, DVD, cover, bog, opslag, you name it - noget lækkert at røre ved - en indbydende indpakning med texter, billeder på fint papir osv.

Det vil vi fordi publikum i det fysiske tilfælde er parate til at betale 10-15 kr. pr. sang - hvorimod de uden den fysiske indpakning kun er parate til at betale en brøkdel - nogen ligesom du formentlig kun nogle få ører pr. sang.

Hvis vi skal nøjes med 1 krone pr. sang sammenlignet med 10 kr. pr. sang, bliver der altså kun en tiendedel til os - og dermed kun en tiendedel til re-investeringen i det næste album.

Set med disse briller på - hvordan tror du så "fremtiden" kommer til at se ud?

Klaus K.

PS: Ovenstående om fysisk/ikke fysisk salg har som du ved ikke forhindret os i at sælge vores musik i ikke-fysisk form også ... og som du ved: I ikke-kopisikret form.