FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-03-2005 02:43:28
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Betalt og ikke-betalt musik
Tekst:
"Hvad angår planten, så er det jo netop bevist ved empiriske studier, at den har behov for vand, lys og carbondioxid. Hvis du vil diskutere dette yderligere, må jeg henvise dig til de naturvidenskabenlige fakulteter på landets læreanstalter... for at sige det mildt, så rager det mig langsomt!"

Det er på samme måde bevist, at hvis folk holder op med at købe musik, så falder salget ... du kan jo prøve at tage en tur rundt i dette forum. Samtlige deltagere (næsten) siger de er holdt op med at købe musik - og salget er faldet drastisk. Dette skyldes i vidt omfang, at en stor del af det førhen legale salg (på CD'er) nu er forvandlet til ulovlig gratis-brug via fildeling. Der er ingen grund til at lægge skjul på det - og der er heller ingen grund til at problematisere det eller gøre det til genstand for store, idiotiske universitetsrapporter.

Noget helt andet er grunden til at folk gør sådan. Men folks motiver kan aldrig bevises - du kan spørge dem i undersøgelser, men du kan ikke være sikker på, at de svarer i overensstemmelse med sandheden - to gode gæt på hvorfor mange folk nu henter musik gratis i stedet for at købe det er, at det er nemt og det er gratis. Lyder det usandsynligt, synes du?

Den amerikanske rapport du henviser til har vi diskuteret indgående her i forum, da den blev offentliggjort. Den siger intet om fildelingens påvirkning på pladesalget - og det er ellers det, den søger at afdække.

Det eneste rapporten siger, er at de tracks, der er mest downloadede også er de tracks, der sælger bedst. Tænk engang ... det kunne min datter på 9 år have foralt forfatterne inden de lavede denne fine rapport. Det mest populære musik (det der sælger bedst), fildeles naturligvis også mest.

Jeg er til gengæld enig med dig i, at kopispærringer kan have en negativ effekt på salget. Jeg er selv modstander af spærringer - det er min holdning, at musikken skal kunne spilles på flest mulige afspillere, og derfor finder du også al vores musik (DmD) som både wma og mp3.

Mht. mp3-spillerne: Jeg kan kun konstatere, at salget af disse er eksploderet sammen med fildelingen - mens pladesalget samtidig er styrtdykket. Hvor mon sammenhængen er? Nej - jeg kan ikke bevise at størsteparten af mp3-spillerne består af fildelt musik. Ingen kan. Men jeg vil holde den person for idiot, der påstår det modsatte.

Lad os nu lade være med at være dumme. Vi ved begge hvordan det hænger sammen - og det er set ud fra musikbranchens synspunkt ikke så ringe endda: Jeg behøver bare at tænke på alle de trillioner af GB, som nu er optaget af ulovlig musik. Det er alle disse GB, som vi skal have folk til at erstatte med lovlig musik - musik, som skaberne af musikken får deres retfærdige betaling for.

Klaus K.