Afsendt: | 21-03-2005 04:36:52 | Afsender: | Daniel Stjernholm Andersen | Email: | junk@skumlenet.dk | Emne: | Hvad snakker du om, Ebbe? | Tekst: | Du skriver hele tiden, at der ikke findes alternativer til fildeling. Jo, det gør der: lad være. Nu ved jeg ikke helt om du har noget specielt imod DmD, men det virker lidt som om at der bliver skudt med skarpt mod Klaus. I tilfældet DmD kan du jo vælge at købe musikken online hos fx Bilka.
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten (hvilket jeg godt vil kunne forstå), kan du jo så vælge føromtalte alternativ: lad være. Køb CD'en i stedet for. Hvis du ikke gider at bevæge dig ned i en fysisk butik, kan du jo bestille online i stedet.
En ting jeg dog godt vil have lov til at brokke mig over: Copy Control! Det skal bare hoppe i havnen. Jeg husker med gru da jeg købte Kim Larsen & Kjukkens 7-9-13, og måtte leve med at skulle afspille med en speciel player der brugte 100% CPU på min Pentium III-800 MHz maskine, og i øvrigt måtte finde mig i 128 kbps lydkvalitet. Når det går udover den almindelige kunde, synes jeg ikke kopi-beskyttelse er sjovt længere.
Men på det holdningsmæssige plan omkring piratkopiering af værker i det hele taget, kan jeg ikke være mere enig med Klaus - piratkopiering er tyveri. Og til dem der siger at en CD-skive koster under 10 kr. - ja, skiven. Men det er ikke skiven, man betaler for - det er udelukkende mediet der distribuerer varen... og varen man betaler for er naturligvis musikken. |
|