FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:20-03-2005 09:10:02
Afsender:ebbe hansen
Email:kirkii@bog.dk
Emne:allofmp3.com
Tekst:Som jeg har forstået diskussionen så forsøger branchen at tie problemet med de russiske sider ihjel.
Selvfølgelig vil det i et eller andet omfang være ulovligt i Danmark at have musik der er hentet på allofmp3.com og co. Der er bare ikke nogen der har turdet gå i retten med problemet :-(
Men det illustrerer meget godt hvad for problemer branchen står i. Der er ikke andre at gå efter end de kunder musikken skal leve af.
Uanset hvordan den illegale/uønskede distribution/kopiering er organiseret er det stort set kun slutbrugerne der kan rammes.
Og slutbrugerne er præcis de samme mennesker som kunderne.

Spørgsmålet er om man skal fortsætte med at udbygge mistillidsforholdet. Eller man skal begynde at tilbyde produkter kommercielt i overensstemmelse med de forbrugsmønstre forbrugerne er i gang med at udvikle.

I øjeblikket kommer vi længere væk fra en løsning dag for dag.