 |
 |
|
| Afsendt: | 18-03-2005 04:18:33 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Lidt filosofi & psykologi ... |
| Tekst: | Jaja - jeg mærker din trang til at udtrykke dig meget kategorisk (kender den fra mig selv) - men altså: Rigtige albums lever. Køb selv vores nye i vores shop. En plastikæske med en pixibog? Nej - et stemningsfyldt værk, der kan løfte dit tunge sind, nostalgi i nuet, en rejse i en tidsmaskine for vores generation, flot mixet, fint pakket ind, gode notes på lækkert papir. (så kan jeg vist dårligt finde på mere selvros ;-))Iøvrigt anbefaler jeg DVD'en ... At du ikke værdsætter den værdi albummet har, skyldes kun at du ved, at du altid kan hente det gratis via fildeling - eller via din nabo (eller: Du tror du ved, at det er sådan). Dette fænomen: Bevidstheden om, at en værdi er FOR tilgængelig (og her tilmed gratis) er ødelæggende for værdien. Eller sagt på en anden måde: Det alle kan få er intet værd. Det er netop den værdi, som ophavsretsloven skal opretholde - ellers bliver alle vore kunstværker ødelagte = lig nul. Modsat: Den værdi, som kun et fåtal kan få del i - en koncertbillet fx. - vil stige i værdi. Alene fordi man risikerer at blive lukket ude (mødes af et udsolgt-skilt). Det er netop det, vores orkester oplever i denne tid. Med andre ord: Internettet prisfastsætter nu det forgængelige (koncerten) på en højere pris - mens det evige (den digitale indspilning) nærmer sig nul. Men sådan har det måske altid været. Det vi elsker højest er det forgængelige, netop fordi det snart forsvinder (livet fx.) - det vi frygter & hader mest er det, der altid vil være her (døden & skattevæsenet ;-)) Sjovt, ikke? KK |