|
Afsendt: | 26-12-2004 04:30:01 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Jeg forstår ... men |
Tekst: | Ulrik - jeg forstår dig udmærket. Det er røvsygt - men det er desværre dette en stor del af publikum beder pladebranchen og musikerne om: Mere musik - men ingen betaling. Uheldigvis får de i stedet: Mindre musik. Sådan er verden nu engang. Man får aldrig *præcis* det, man beder om. Og er der én ting, der er sikkert, så er det at nogen plade (og CD) butikker måtte lukke. Salget er jo faldet til under halvdelen på 4 år ... De tiloversblevne butikker kan klare sig stadig ved at tilbyde at sende CD'er til det publikum, der ikke kan komme ind til butikkerne pga. de nu større afstande. Nogen af de butikker, der ser ud til at klare sig er fx. http://www.cdskiven.dk/default.asp?view=album&albumid=8795 http://www.rillen.dk/ Men de piver jo allesammen - og det er klart nok. "Hvis dette importstop bliver håndhævet vil flere af de gode butikker få det meget svært, og måske vil endnu flere lukke." Helt givet - men det vil dog stadig være sådan, at det vil kunne lade sig gøre for dem at indkøbe den samme musik gennem de danske selskaber - måske til en lidt højere pris - måske ikke. Men det vil kunne lade sig gøre. Og når én lukker - så bliver der lige pludselig "luft" til de tiloversblevne ... og forholdet mellem udbydere og kunder vil finde et naturligt leje igen. Som nogen af musik-branche-kritikerne her på siden siger: Vi skal finde os tilrette med en ny distributions-metode. Når download-salget kommer ordentligt op & køre, vil det igen generere forøgede indtægter hos producenter & musikere - og dette vil igen betyde, at vi får mere luft til - og mod på - at lave og producere ny musik igen. CD'en vil ikke dø (jeg ved ikke rigtig med LP'erne) - og kvaliteten af DVD'erne vil blive udviklet i rask trav i den kommende tid. Jeg har al respekt for dine holdninger, men du skyder forbi, hvis du skyder efter pladebranchen. De er helt nede under gulvbrædderne - og er parate til at gøre (næsten) alt for at få gang i forretningen igen. Hvad med at skrive til de musikere, du godt kan lide. De kan sikkert hjælpe dig, hvis det er noget konkret musik, du ønsker ... God Jul - fra Klaus K. |