|
Afsendt: | 24-12-2004 03:42:56 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Den smukkeste løsning |
Tekst: | Hej Ebbe - jeg synes det er uhyrligt at høre, at den unge musikers omgangskreds alle har mange tusinde ulovlige tracks liggende. Man bør naturligvis et langt stykke hen ad vejen tilgive mange af dem, at de er unge - og at de ikke ved, hvad de gør. Men de leger altså med ilden - og en dag går det galt for dem. For voksne mennesker er der jo ingen undskyldning, hverken at det er let at downloade ulovligt - eller at "alle de andre gør det osse". For slet ikke at tale om, at musikken er for dyr - og alle de andre dårlige undskyldninger ... Jeg ved du ikke bryder dig om ordet "tyveri" i betydningen ulovlig fildeling - men selv ikke i mit mest tilgivende og bløde hjørne, kan jeg ikke se det anderledes. De stjæler vores marked imod vores vilje - og det ved langt de fleste fildelere inderst inde godt, at de gør. Upcoming kunstnere ved godt, at det er svært at komme frem - og at de i det mindste kan få spredt deres indspilninger via p2p - men til hvilken nytte for dem? De skal jo også blive voksne & ansvarlige mennesker med familier og børn en dag. Og skulle de bryde igennem en dag og få succes, så får de samme følelse, som jeg har - så snart de smager den søde frugt én gang - så vil de være lost. Når man har prøvet dette: At nogen mennesker - helt frivilligt - gerne vil give noget (betale) for at høre musik, man selv har lavet - så er der vist ingen vej tilbage. Herefter vil de være modstandere af p2p. For mennesket er jo af overlevelses-hensyn indrettet sådan, at enhver er sig selv nærmest. Så længe du deler *andres* ting er der ingen "problemer" - problemet kommer først, når det er dine egne ting, du skal dele. Når det pludselig koster dig noget at dele - helt konkret og kontant - så forsvinder de høje idealer pludselig. Sådan er vi jo. På dette punkt er ophavsretten indrettet glimrende: Det er tilladt enhver at dele egne sine ting - men ikke andres. Loven er 100% i overensstemmelse med funktionen i menneskets sjæl. Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme videre. Jeg er jo ikke IT-nørd. Jeg kan ikke se andet end at hver enkelt fildeler må sige til sig selv, at de ikke mere vil deltage i piratkopiering. Nu har de vist også gjort det nok, synes du ikke? Det vil være den smukkeste løsning for menneskeheden. Men om den kan nås uden en langvarig krig, der kommer til at koste dyrt - fortrinsvis på fildeler-siden af skyttegraven - det skal jeg ikke kunne sige ... jeg håber det selvfølgelig. Klaus K. |