 |
 |
|
| Afsendt: | 21-12-2004 02:02:37 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Selv ak - my pleasure :-) |
| Tekst: | Det er pænt af dig at informere mig om reglerne for ophavsret som de ser ud i din verden (hvor er egentlig din verden? Er det nettet og uni?) - Jeg vil se frem den dag du træder ind i virkelighedens barske (uuuuha) verden, så vil jeg med stor fornøjelse demonstrere for dig, hvordan reglerne ser ud dér. Så vent med at læse det følgende til du er klar til virkeligheden: Hvis jeg overdrager forvaltningen af mine rettigheder til en sang jeg har skrevet, til et musikforlag (ligesom WG gjorde i 1956) for at lade forlaget opkræve mine royalties på sangen - så skal det fremgå, hvornår sangen er komponeret og om den har været offentliggjort - og i givet fald hvornår det skete første gang. Herefter går forlægger & ophavsmand til ophavsrets- organisationen (i DK: koda) - hvor sangen bliver registreret med alle de samme oplysninger. Koda checker, om sangen er registreret i forvejen - og er den ikke det, lægger den forlagsaftalen til grund for registreringen. Forlaget forvalter nu mine rettigheder på sangen - udbetaler mig et lille forskud - og betaler herefter mig royalties (mellem 50 og 75% af det indkomne) for brugen af sangen. Hvis sangen omvendt *er* registreret i forvejen - så vil forlaget og ophavsmanden ikke kunne registrere den, uden at Koda undersøger, om der er andre ophavsmænd, der skal krediteres (have rettigheder) også. Er der det, skal der tages hensyn til deres rettigheder - dvs forlag og ophavsmand må indgive en ny registrering, som de oprindelige ophavsmænd kan godkende. Når alle evt. tvivlsspørgsmål er ryddet af vejen, bliver sangen registreret - og bemærk: Så er det den registrering, der gælder. Det står fast - fast som en klippe. Og der skal ganske meget til, hvis der fx. dukker nye folk op og hævder de også har rettigheder til sangen (hvis ophavsmanden fx. er kommet til at stjæle et halvt omkvæd eller et par textlinier ubevidst - den slags sker ind imellem) - hvis forlag og ophavsmand er enige, så kan kun en retssag ændre på dette. Dommeren vil så udpege musiksagkyndige fra Koda som syns- og skønsfolk til at rådgive sig ... Men du kan være sikker på én ting: Hvis der kommer nogen udefra - uden andre interesser i sangen end at være en interesseorganisation (fx. med svækkelser af ophavsretten på dagsordenen) - så vil de blive grinet ud. Koda vil og skal ikke ændre (og slet ikke opløse) rettighederne på de registrerede værker, fordi nogen politiske mennesker kommer og siger de skal gøre det. Jeg havde nær sagt: Uanset hvilken grund de kommer med. Og dette, at This Land var publiseret i forvejen i en anden form - det lyder som et ordkløverisk fiksfakseri, som ikke kan lægges ophavsmand (her: hans arvinger) og forlaget til skade, hvis der ikke er andre interessenter. Så det er vrøvl, fremsat af politiske mennesker (eff) der desværre ikke ser ud til ane, hvad publishing går ud på. Jeg har dog et lille håb om, at eff godt ved, hvad det handler om, og at deres ord kun fordummes af medierne, men ... vi befinder os desværre i en mørk middelalder for så vidt angår spredningen af forkerte oplysninger om ophavsret på nettet. Denne sag - du skriver: "Af Ludlow's brev (udsendt efter This Land parodien fra JibJab havde været i flere amerikanske medier og dermed var blevet kendt)" Du havde vel ikke forventet, de skulle kunne sende det før de kendte til parodien? "fremgår det tydeligt at de mener det alvorligt når de kræver animationen fjernet fra nettet." Som jeg har forklaret tidligere: Dette er normalt. Det hedder "cease & desist" - sådan starter stort set alle sager om ophavsrets-tvister. Det er forhandling - en del af gamet. Det er det eneste kort, forlaget har at spille ud. Men 99% af alle sager ender med forlig. Forlagets opgave er jo at sikre maximum royalties til sig selv & ophavsmændende. Det gør de jo ikke ved at stoppe fremførslen. Med mindre ophavsmanden føler sig så krænket, at han er ligeglad med pengene ... og bare vil have parodien stoppet. Men det er meget sjældent, det sker ... Dette praksis (som du virker som om du er *meget* bange for) er normal inden for alle brancher. I musikforlagsbranchen er der dog en stor tradition for at parterne ender med at enes om videreudnyttelse & deling af royalties, hvis publikum kan lide det stjålne eller krænkende værk. Det er jo det, hele gamet går ud på: At få værkerne til at drive penge ind af folk, der gerne vil betale - penge til nye sange, nye sangskrivere - nye store værker, som vi alle kan nyde ... Jeg kan nævne dig masser af sjove sager, hvor kendte folk er blevet forligt i fortiden ... senere. "Som det også fremgår så tjener JibJab ikke penge på This Land (du kunne jo fx se den helt gratis - tænk, der var noget gratis som du gad se - fantastisk ikke?!) Suk - (gratis-tosse - mit blik mod himlen) ... Jo de gør. Jibjab sælger videoer, musik, dvd'er og reklameplads. Lige såvel som fx. vores pladeselskab. Andre ting giver de - ligesom vi gør - gratis væk til promotion formål. Det er en medie-business. Om de viser en animation med stjåle rettigheder gratis - og sælger dvd'er - eller om de gør det omvendt spiller eller ingen rolle. Enhver dommer vil sige de udnytter andres rettigheder kommercielt. At du bedre kan lide jibjab end Glad Grammofon er ligegyldigt. "så de har næppe problemer med at give 20% (endsige 100%) af overskuddet på This Land animationen til Ludlow - det er jo afgørende forskelligt fra fx en KODA-afgift, som jo ikke er afhængig af om du tjener penge." Tror du virkelig selv på, at dette kan lade sig gøre? At de kan beslutte, at de rettigheder de stjæler vil de give væk gratis - mens deres egne rettigheder på deres andre ting - dem skal de tage penge for? :-) Tror du ikke deres mor har lært dem, at de skal være ærlige? ;-) Du har misforstået - forliget går ud på, at de skal betale 20% af de beløb, parodien kører ind. Det er også normalt. Man registrerer en ny version - parodien - og så skal forlaget have 20% af de indtægter, den kører ind. Koda skal betales for de dvd'er de sælger (i DK 9% af omsætningen) - koda skal også betales for forbruget på nettet (af websiten) og i radio-TV (af radio- og TV-stationerne). Alt dette skal forlaget have 20% af. Det bliver en ganske pæn sum - mindst et seks-cifret kronebeløb, vil jeg antage. For den har jo været spredt en del. Dette ved jibjab også ... de har jo andre varer på lager. Men This Land er deres tophit - at det netop er den skyldes i høj grad ... den oprindelige sang. Sådan hænger dette nu engang sammen ifølge min viden om disse emner. Hvis du vil skrive mere om musik-publishing eller om "musikbranchen der gør det svært at more sig på nettet", så lav en ny tråd foroven. I mellemtiden: Mor dig godt - men ikke *for* godt på nettet (hehe) Hilsen Musikbranchen ;-) |