FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:20-12-2004 13:04:31
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Ak
Tekst:Sangen (tekst og komposition) blev publiceret i 1945 ikke i 1956. Som bekendt tikker tidsbegrænsningen på ophavsretten når værket er publiceret - ikke når Ludlow har lyst til at den tikker.

Af Ludlow's brev (udsendt efter This Land parodien fra JibJab havde været i flere amerikanske medier og dermed var blevet kendt) fremgår det tydeligt at de mener det alvorligt når de kræver animationen fjernet fra nettet. Man kan så spørge sig selv hvorfor de ikke førte en sag hvis de var så sikre på at vinde. Husk på brevet er sendt *efter* parodien blev populær. I modsætning til EFF havde Ludlow mulighed for at føre en sag (se nedenfor).

Som det også fremgår af Wired's dækning (hvordan er de iøvrigt en part i sagen Klaus? Er alle der er på internettet da en part i sagen? Wired er bare et tidsskrift!) så tjener JibJab ikke penge på This Land (du kunne jo fx se den helt gratis - tænk, der var noget gratis som du gad se - fantastisk ikke?!), så de har næppe problemer med at give 20% (endsige 100%) af overskuddet på This Land animationen til Ludlow - det er jo afgørende forskelligt fra fx en KODA-afgift, som jo ikke er afhængig af om du tjener penge.

Grunden til at EFF/JibJab ikke "fører sagen til ende" er juridisk ret simpel - hvis du ikke har rettighederne til sangen kan du ikke føre nogen sag medmindre dem der har rettighederne har sagsøgt dig. Det er ret simpelt. Hvis du derimod mener at *du* ejer rettighederne kan du sagsøge, men det er jo ikke EFF's sag.

På præcis samme måde ville retsystemet herhjemme være fløjtende ligeglade med at jeg anlagde en sag imod dig for brug af Arnold Schwarzenegger-filerne, netop fordi jeg ikke har rettighederen til dem.

Endelige må jeg lige minde dig om at Ludlow i deres brev krævede at JibJab fjernede underholdning fra nettet selvom det JibJab gjorde var 100% lovligt.

Det med musikbranchen vil jeg måske gerne formildne lidt for det er sgu morsomt at se hvad du klamrer dig til når du tager fejl. Ja, det er næsten tragisk-komisk.

./ Kristoffer