FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-12-2004 15:00:40
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Stokken & guleroden
Tekst:
Ebbe - jeg gentager mig selv: Det er ikke rigtigt hvad du skriver:

"Men der findes ikke lovlige muligheder for at gøre det han vil (altså online musik ad libitum)"

Jo, det findes. Det findes i DK på bilka.dk/musik og og musik.tdconline.dk

Online musik - ad libitum. Men det koster som alt andet penge, Ebbe. Penge. Intet er gratis. Men hvor er det dog svært at hive de par småkroner op af lommen, hva? Især når man som fildeler har været vant til at nasse sig til al musik gratis ...

Jaja - ikke alt i livet skal jo være nemt. Fildelere som "Kim" fra Vejle har efterhånden sparet sammen til at få det rigtig hårdt om ikke så længe ... og jo flere, der siger og skriver som han gør - og som du gør - jo mere medvind får apg i de politiske kredse og ved domstolene.

Man kan sige, at fildelerne selv beder om at få stokken (apg) - når de ikke vil tage imod guleroden (de legale online-tjenester). Når fildelerne siger: "Knald os" vil apg naturligvis gøre det ...

Iøvrigt tager du tager fejl af presse-priserne på CD'er, Ebbe - 5 kr. for en CD med cover koster kun 5 kr. hvis du bestiller over 10.000 eks.

Men CD-trykningens pris er den mindste udgift ved at lave et album. Studieomkostninger: 250.000 - Layout til cover og markedsføring: 25-30.000 - mastering: 20.000 - diverse honorarer til ikke-kunstnere: 30.000. Markedsføring: over 100.000 ... ialt 430.000 i dette eksempel.

Det koster et album at lave i DK - og det er dette beløb, piraterne nægter os at få ind igen, når de fildeler i stedet for at købe. Uanset om det er online eller på CD.

Klaus K.