FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:15-12-2004 01:22:25
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Revolution & ophavsret ...
Tekst:
Hey Ebbe - et par strøtanker: Dette er et interessant område. Det minder mig meget om den russiske revolution i 1917, hvor de revolutionære fratog de besiddende deres værdier og overførte dem til såkaldt "public domain" - kommunismen, fordi ... ja, hvorfor egentlig?

Fordi de mente de kunne forvalte værdierne bedre? Måske - de revolutionære har vel formentlig troet de kunne, men den russiske kommunismes sammenbrud viser præcis det modsatte. Det kunne de ikke. Der blev slet ikke skabt værdier i Sovjetunionen, som der blev i verden udenfor i samme periode. I Sovjetunionen måtte folk stå i endeløse køer efter almindelige dagligvarer, vente i årevis på at få en elendig bil - samfundet stod stort set stille i 70 år, mens omverdenen rasede afsted.

Men ville revolutionen ikke føre til et mere retfærdigt samfund så? Nej - heller ikke. Sovjetunionen er det samfundsystem i verdenshistorien, der har myrdet flest af sine egne borgere. Det viste sig ganske hurtigt, at det såkaldte public domain - "folkets ejendom" - slet ikke var noget, folk skulle have del i. De folk, der skulle forvalte folkets ejendom - magthaverne - tog hurtigt det, der skulle være folkets ejendom i deres personlige besiddelse, og viste sig efter kort tid at være større skurke end de magthavere, folket havde måttet trækkes med før revolutionen.

Men først og fremmest var de revolutionæres motiv vel egentlig - misundelse ... ? Sådan - "de skal ikke have mere end os"-agtigt

Jeg synes, der er mange ting i dag, der minder om den russiske revolution. De revolutionære idag er fildelere, visse radikale IT-folk og globale rødder, der ønsker ophavsretten opløst - de vil have rettigheder, uden at kunne skabe noget selv - og uden at skulle betale for rettighederne. De mener, at de skabende & deres repræsentanter skal forære "folket" deres rettigheder.

Jeg bliver altid mistænksom, når nogen ønsker at give noget til "folket" - *især* når det, de vil give til folket ikke tilhører dem selv - som i dette tilfælde. Der er altid en anden - skjult - dagsorden ...

Jeg håber sandelig vores kloge? politikere forstår, at hvis de giver efter for den lobbyisme mange af de revolutionære digitale rettigheds-opløsnings organisationer udøver overalt på nettet og på uddannelsesstederne - hvis det lykkes dem at svække ophavsretten mere end teknologien allerede har gjort det efter introduktionen fildeling og anden piratkopiering ...

... så vil vi gå en kunst- og underholdningsmæssig fattig tid i møde. En tid med underholdningsmæssige afsavn & kuturel fattigdom, som på mange måder vil minde om den tid russerne gik igennem i 1917-89. Og det synes jeg vil være meget synd for mine børn & deres børn.

Hvis ikke jeg havde haft Fx. Anders And, Beatles & Stones, samt en lang række andre underholdnings tilbud i min barndom - eller fx. Stevie Wonder, Miles Davis og Ringenes Herre (i bogform) i min ungdom - så var der sgu ikke meget sjovt ved at være ung. For mine børn har det indtil nu drejet sig om Løvernes Konge, Ringenes Herre & Beatles (igen) & Black Eyed Peas. Alt dette er skabt i "the private domain" - med masser af kunstneres udførelse af deres ideer - og en risikovillig kapital, der troede på ideerne, og turde sætte dem i produktion og makedsføre dem.

Problemet med "public domain" er, at det skaber intet, og der skabes intet bemærkelsesværdigt kunst fra det. Det ligger implicit i menneskets natur, at det enkelte individ er uinteresseret i det, som alle andre også kan få. Når noget bliver gratis - er det intet værd, kan man sige.

Og dette ligger som et skjult motiv under de revolutionæres ønske: - Værdier skal tilintetgøres. Zaren skal dø. Disney skal dø ... det er sgu egentlig lidt uhyggeligt, synes jeg.

Undskyld, det blev lidt langt - men jeg havde ikke tid til at skrive det kortere ;-)

KK