FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-06-2004 18:36:15
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:USA-musikere uenige om fildeling
Tekst:
Undersøgelsesfirmaet Pew Internet i USA har offentliggjort en interessant undersøgelse af musikere og andre kunstneres holdninger til internettet, ulovlig fildeling og andre emner.

Langt de fleste kunstnere anser internettet for at være et rigtig godt redskab til at komme ud med deres budskaber ved at sprede nyheder om deres aktiviteter.

Men når det kommer til fildeling er kunstnerne delte: 47% mener, at ulovlig fildeling skader dem, fordi de ikke modtager kompensation for gratisbrugen af musikken - mens en næsten lige så stor gruppe - 43% - mener, at fildeling er en god måde at sprede deres musik på.

Det er en spændende undersøgelse, som vi her i DmD sagtens "kan finde os selv i" - vi er enige med flertallet af de adspurgte kunstnere - både i spørgsmålet om internettets mange gode muligheder som promotionredskab for kunstnerne - og i fildelingens skadelige virkninger på musiksalget.

Selve undersøgelsen findes her:

http://www.pewinternet.org/pdfs/PIP_Artists.Musicians_Report.pdf

Computerworld online har et dansk referat af undersøgelsen her:

http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=26279

Dagbladet Politiken har desværre misforstået rapporten og drager en forkert konklusion: At et flertal af de adspurgte kunstere skulle gå ind for piratkopiering. Dette er der ingen dækning for i rapporten - er det måske Politikens ønsketænkning?

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=348152

Ak ja - mennesker opfatter alting som de selv vil.

Klaus K.