FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-04-2004 16:20:56
Afsender:ebbe hansen
Email:kirkii@bog.dk
Emne:Hvem skal tage ansvar for hvad?
Tekst:"At tage et ansvar for sit liv og sine gerninger er ikke moderne for tiden - men det er altså heller ikke forbudt."

Øh pladderballesnak. Hvem er det der ikke tager ansvar?
Er det ikke netop jer der vil have alle mulige andre til at tage sig af det der grundlæggende er jeres og kun jeres problemer? Det kan godt være at verden bliver mere kedelig uden massedistribueret musik (hvis det er den vej i vælger). Men ingen kender fremtiden, selv om jeg godt vil love at jeg ikke synger.

Jeg tror ikke lige det er den samme artikel jeg har læst, for mig handlede den om at jagten på og kæmpe erstatningskrav mod teenagere er mere end disse musikere moralsk kan leve med.

De eneste der tjener penge på fildeling og andre illegale aktiviteter er at finde i den gruppe hvor i også finder jeres samarbejdspartnere indenfor salg af musik over nettet. Det være sig leverandører af internet (fx. TDC), leverandør af hardware (fx. apple), software (fx. m$), sælgere af hardware (fx. bilka) osv. osv.

Men det grundlæggende er at I har en ulige kamp at kæmpe. Lige siden franske fabriksarbejdere smad deres træsko (sabot) i de moderne væve sidst i 1700tallet har kampen mod udviklingen været forgæves. Som så mange andre vil også I måtte sande at udviklingen fundamentalt har ændret spillereglerne på det marked I lever af. Og at de *distributionsformer I benytter jer af ikke levner plads til at beskytte jeres ophavsretsmæssige rettigheder.
Kort sagt det eneste der kan holde jer på markedet er at tilpasse jeres produkter.
Forsøg på at tilpasse kundernes adfærd går altid galt.
Jeg ved ikke hvordan i skal få jeres økonomi til at hænge sammen fremover. Men der er kun jer selv til at ændre på tingenes tilstand.

JO, jeg råber skriger og argumenterer: Så længe i bliver ved med at jage jeres kernekunder (dem med det største musikforbrug) med bål og brand og Johann Schlüter, så får i dem ikke tilbage i folden: Som det gamle ordsprog siger: Du kan føre hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke.

Selvfølgelig er det ikke jeres skyld at verden sådan har ændret sig til jeres ugunst. Men i er sgu de eneste til at tilpasse jeres forretningslogik til den nye virkelighedens verden.
Jeres kamp minder mere og mere om en kollektiv gang Don Quixote. Men hvad, vandt hen ikke sin glorværdige kamp?

*Jeg tvivler på at der kan etableres distributionsformer der både tilgodeser kundernes forventninger til anvendelse, tilgængelighed og kvalitet og reducerer illegal kopiering til et for jer acceptabelt niveau. Så enten må i finde noget mere at sælge til kunderne. Eller finde nogen andre kunder.

NB Og så er der jo den gode gamle diskussion om tyveri eller ikke tyveri :-) skal vi virkelig have den igen? Illegal kopiering er illegal kopiering er illegal kopiering.