FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-11-2004 01:22:54
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er snart jul ...
Tekst:
"jeg er tilsyneladende ikke helt alene med mine ønsker om en flatrate-tjeneste. Kazaa har mange millioner brugere."

Jeg tror desværre, at 99% af kazaa's brugere ikke længere ville være fildelere, hvis de 1. Kun kunne hente lovlige filer - eller 2. Skulle betale for at være på.

"Men så længe kunstnerne (der jo ellers gerne sælger metervare til radiostationerne) vægrer sig, kan det jo ikke blive."

Nemlig - men bemærk, at vi ikke sælger musikken til radiostationerne frivilligt. Der er tvangslicens på området. Vi er tvungne til at aflevere en kopi til staten, og det står radioerne frit for at spille hvad de vil - så længe de betaler koda/gramex.

"Så længe det eneste kunden får er en standard indpakning med en kopi af jeres seneste opus, sålænge vil markedet være vigende."

Nå - så er det da mærkeligt, at dvd-markedet er stigende. Det er da i høj grad en kopi i en standard indpakning. Musik-markedet var også stigende indtil CD-brænder & fildeling kom på banen. Hvis de 40% af publikum, der er gratis-brugere af musikken ville begynde at betale for den igen, så ville musik-markedet også stige igen.

Og det kommer, det kommer. Virus, spyware, spam & apg i skøn forening vil fjerne flere og flere folk fra fildelingstjenesterne - og langsomt vil der komme gang i online-salget.

"Heller ikke selv om der endelig er nogen (ikke branchen selv, men hovedsalig store firmaer uden noget interessefællesskab med jer) der har sat fut i det onlinemarked jeres kunder allerede sukkede efter for 5 år siden."

Jeg ville ønske du ville forstå, at det ikke er musikbranchen selv, der pludselig skal stå for detail-salget af musikken. Det findes heller ikke indenfor andre brancher. Ingen steder vil du finde producenter, der sælger en detail - med mindre der er tale om ganske små producenter - DmD fx.

Verden er specialiseret og har været det i mange år. Producenter og sælgere er to meget forskellige typer folk & virksomheder. I samme øjeblik Apple eller MS vil sælge musik har musikbranchen et interessefællesskab med dem: At musikken sælges.

Hvis du endelig vil tale om nogen, der har sovet i timen - så er det sgu it-branchen, som stadig ikke helt forstår, hvor stor en værdi der er i musikken, og hvor meget de kan tjene på den - hvis de altså vel at mærke lige kunne glemme deres fascination af alt der er gratis på nettet.

"Købeviljen er stor på nettet, men så længe det man køber er lavkvalitetsudgaver af den massevare i også sælger på cd, så er det ikke nok at give rabat der svarer til jeres besparelser i distributionssystemet."

Køberviljen på nettet skal regnes i promiller i forhold til køberviljen i den fysiske verden. Dette gælder ikke kun musik. Verden har stadig meget online-salg til gode - af mange forskellige vare-typer.

I takt med at folk finder ud af, at der ikke findes acceptable gratis alternativer til online-køb - i samme takt vil online-salget stige.

I min omgangskreds er Kazaa ol. allerede socialt uacceptabelt - det er heller ikke længere gratis. Man betaler med virus & spyware - og risikoen for et julekort fra apg. Bemærk iøvrigt, at det snart er jul igen ... ;-)

KK