FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-09-2004 17:37:17
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Når skyklapperne er i vejen
Tekst:""Brugere af fildelingstjenester køber ligeså meget musik som den gennemsnitlige forbruger."

Det aner du fx. intet om. Du vil muligvis gerne have det skal være sådan - men det er noget andet. Der er imidlertid intet, der tyder på, at du skulle have ret i din påstand."

Jeg refererede til en undersøgelse foretaget i fem EU lande som blev omtalt i Politiken - så vidt jeg husker - for et stykke tid siden og iøvrigt også diskuteret her (blandt andet af mig). Min påstand bygger (i modsætning til din) på undersøgelser. At det skulle forholde sig sådan at net-nørder anvender færre penge på musik end gennemsnitsforbrugeren må du meget gerne prøve at dokumentere med andet end din egen personlige (og dybt uvidenskabelige) holdning. Bare een enkelt undersøgelse, Klaus.

Og når vi nu alle er på det rene med at din påstand om netnørdernes køb af musik er grebet ud af den blå luft og i strid med alle undersøgelser, gider du så passe på med at pudse din egen glorie. Herfra set er det stort set det eneste du vil med dette forum: du og musikbranchen gør *intet* forkert, forbrugerne har *al* skylden for et faldende CD-salg. Det er skyklapper og glorie så det gør noget. Vi er kommet med adskillige foreslag til hvordan salg af online-musik kunne gøres bedre, og hver gang er mantraet: det kan ikke lade sig gøre, nogle andre må gøre det, vi har ikke økonomien til det. It takes money to make money.

"Men er det på den anden side ikke også en menneskeret at kunne forsikre sig imod, at ens musik bliver stjålet? Det synes jeg - men denne ret findes pt. ikke."

Jo den gør! Det er naturligvis ikke en menneskeret, men derimod en ophavsret som din interesseorganisation AntiPiratGruppen sikkert kan fortælle dig mere om. Den er hele deres retsgrundlag i verserende sager om straf eller erstatning. Det er den lov som (med få undtagelser) giver dig et statsgaranteret monopol på at lave kopier af din musik.

"Her er dit udsyn begrænset. Menneskerettigheder er *ikke* ubetingede. De er kun aktuelle så længe mennesket vil have det sådan."

Menneskerettigheder er ubetigede. De er ligeså lidt en naturlov som lov om ophavsret, så hvis vi mennesker ikke vil have de rettigheder kan vi blot afskaffe dem. Det ændrer bare ikke på at man ikke logisk kan argumentere for at nogle mennesker skal have menneskerettigheder mens andre mennesker ikke skal have dem. Så har man misforstået ordet menneskerettigheder, som George Orwell elegang påpegede det med sætningen "All animals are equal, but some animals are more equal than others." i sin bog Animal Farm.

Jeg læser dit rettigheder-ansvars indlæg som endnu en lommefilosofisk diskurs uden retning. Hvad det handler om for både du og jeg er at folk overholder lov om ophavsret. Så er den sådan set ikke længere. Ueningheden opstår når det drejer sig om hvad nedgangen i CD-salget (og alle pladebranchens efterfølgende tiltag så som kopisikring og retsager mod private) kommer af. Jeg mener (med et par undersøgelser i ryggen) ikke at det primært er piratkopieringens skyld. Der er som bekendt en håndfuld andre gode grunde.

Når vi nu er ved ansvar så har du stadig ikke kommenteret at du tilsyneladende synes at 1) det er fint at der kræves dommerkendelse for udlevering af personoplysninger bag et IP-nummer og 2) at fildelingstjenester ikke er dømt ulovlige pga af påstået medvirkendeansvar i forbindelse med krænkelse af ophavsret. Dine organisationer (repræsenteret ved APG) er uenige i både 1 og 2, og APG har endog forsøgt at få fjernet kravet om dommerkendelse under punkt 1.

Når man forvalter en ophavsret har man et ansvar for at opføre sig anstændigt og overholde loven. Jeg synes det er forkasteligt at APG lufter ideen at omgå kravet om dommerkendelse og sender ulovlige trusselsbreve til folk, blot for senere at komme med en undskyldning.

./ Kristoffer