FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-08-2004 12:34:16
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:- betyder alt.
Tekst:
Jeg fornemmer, du har forstået mit indlæg om de sociale trends. Det er også spændende ...

Men du har misforstået, at vi tror, at produktet er CD'en. Det eneste, jeg siger om CD'er er, at de tager meget længere tid at slå ihjel, end du (og andre net-nøder - undskyld udtrykket) tror.

Jeg taler om folkets vilje til at betale for musik. Det er den, det kniber med (specielt for net-nørderne) - og det gælder uanset, hvilket medium musikken befinder sig på. Den eneste musik en stor gruppe folk vil betale for, er den de er tvunget til at betale for - fx. koncerterne.

Forstå mig ret - de sociale trends er hævet langt over både teknologi og produktudvikling. Både musikerne og pladebranchen har for længst vænnet sig til, at musikken også skal sælges andre steder end på CD - fx. her:

http://www.bilka.dk/musik/index.htm?nexthtmltemplate=./artist/viewartist.htm&artistid=11157

Jeg afviser ikke din analyse af, at folk nægter at købe noget, de kan lave selv = en kopi af en CD. Men det er ikke det samme som at tro, at publikum ikke vil have "massevarer" - folk køber for milliarder kroner masseproducerede varer hver eneste dag. Men de er alle i den kategori, som det er meget besværligt at kopiere ... og skal vi tilbage til vinylen (hvilket jeg ikke tror) så bliver det også som masseproduceret vare.

"Og Klaus... udviklingen er kun lige begyndt."

Udviklingen er aldeles ikke lige begyndt. Den har været igang længe, og det skal den naturligvis fortsætte med at være. Det er bare ofte sådan, at når alle tror vi befinder os i en tid, hvor det skal gå rigtig stærkt med udviklingen - så går det ofte så langsomt, at det føles som om den er gået i stå.

Nogenlunde sådan føler jeg nu. Vi har været inde i en tid, hvor folk har fået mange rettigheder - menneskerettigheder, køber-rettigheder, digitale rettigheder, rettigheder for forbrydere, krigsfanger, asylsøgere osv. Jeg vil antage (og håbe), at der nu følger en tid, hvor der bliver mere fokus på det tilhørende *ansvar* der ifølge naturlovene altid må følge med en rettighed ...

Menneske-ansvar skal afbalancere menneskerettigheder. Digitale rettigheder kan ikke stå uden digitalt ansvar. Disse ting har med demokrati at gøre - folket har et ansvar . Og det er dén udvikling mennesker i vores del af verden skal forsøge at gå i de kommende år.

I en sådan periode vil der naturligvis også komme fokus på digitalt tyveri af musik & film.

Det bliver en dejlig tid at komme igang med :-)

KK