FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-01-2004 03:10:05
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Den er for nem, Ebbe ...
Tekst:
Det er for nemt at sammenligne kassette kopieringen fra 70-erne med vore dages digitale pirat-distribution og kopiering.

Jeg levede selv dengang og lavede også kassette-bånd i en periode. For det første er (og var) det lovligt at kopiere analogt - for det andet havde det slet ikke den effekt på musiksalget, som du ser i dag. Vi taler immervæk i dag om en halvering af salget i de lande, hvor adsl er mest udbredt - i DK fx. Det var slet ikke situationen i 70-erne ...

Der er f. til forskel på at kopiere et album 1 til 1 kassette-analogt (og tilmed i dårligere kvalitet) - og på at sætte 1 album til rådighed på kazaa for samtlige kazaa-brugere over hele verden. At begge dele hedder "kopiering" er en kilde til stor forvirring i debatten.

Der er en grund til at digital distribution & kopiering er forbudt udenfor privatsfæren. Uden forbudet eksisterede vores branche ikke ...

Hvad du iøvrigt bruger dine penge til - dem du før brugte på musik - er naturligvis din egen sag. Men vær ikke blind for det ganske naturlige & menneskelige fænomen, at man taber interessen for det, som alle andre også har ...

Når alle kan tage musik helt gratis - hvorfor så betale for den? Ja - hvorfor så overhovedet interessere sig for den? Dette spiller givetvis en rolle for mange folk, og det har intet med musikken - altså musikken som indhold betragtet - at gøre.

Det har udelukkende at gøre med, at det nu er muligt for stort set alle i vores del af verden at tage musikken gratis - ved piratkopiering. Alene det, at alle kan tage musikken får mange folk til at forlade den.

Du rammer hovedet på sømmet, når du skriver: "Taletiden til download har den væsentlige forskel at den ikke kan kopieres"

Netop. Det, der ikke kan kopieres vil leve - og det, der kan kopieres skal dø.

På den måde er internettet blevet en stor og farlig dræber ... uuuaaaaa ;-)

KK