FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-10-2004 02:28:10
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Hader at skuffe dig ...
Tekst:
Hej Anders - jeg hader at skulle skuffe sådan en positiv mand som dig, men altså ... vi er jo ikke helt uvidende om, hvordan virkeligheden er - hverken i "CD-branchen" eller i "download-branchen" ;-)

Vores plader findes jo også i Føtex / Bilka - se her:

http://www.bilka.dk/musik

- spol ned i bunden og du vil se, at vi er det 8. bedst solgte album - det bedste i pop-kategorien. Sagt i al beskedenhed - og kun for at fortælle dig, at vi jo dermed kan se på vores afregning, hvormeget downloads sælger nu. Hvis du forstår ...

"F.eks. kan man tænke sig en nogenlunde godt promoveret plade sælge 20.000 hele cd'er som download og 25.000 enkeltnumre ligeledes som download. Denne kombination kan godt tjene en cd ind."

Som sagt - det er urealistisk at sælge så meget lige nu, (så længe p2p er så udbredt) - men tænk osse på, at promotion til "en nogenlunde godt promoveret plade" også koster en del, som salget jo også skal tjene ind. Et album koster ikke kun studieudgifterne & coverfotos ...

Musikerne kommer ikke til at tjene mere på DL-salg end på CD'erne, da deres royalties jo altid er en procent-sats af det pladeselskabet får ind. Hvis et album koster 60 kr, som i dit eksempel skal du regne med, at pladeselskabet får ca. 36 kr, hvoraf de fx. betaler ca. 20% til musikerne = ca. 7 kr. pr. album.

Noget andet er, at musikerne kan lave deres eget pladeselskab - det har vi fx. gjort, og det giver jo så et større bidrag direkte til os. Men det giver også en meget større arbejdsbyrde - vi har faktisk ikke tid til at lave musik :-( og vi er stadig ikke i stand til at lave den markedsføring, der skal til: TV-reklame - fordi det er så forbandet dyrt.

"Det der gælder er at få folk vænnet til at købe cd'er som download og her mener jeg at de forskellige udbydere kunne sænke priserne - et stykke tid - eller lave fordelagtige tilbud (som i fysiske forretninger) for at lokke kunderne ind i (den digitale) butik!"

Jeg er helt enig, men problemet er, at butikkerne formentlig ikke er så interesserede i at bruge voldsomt meget tid på dette, fordi de ikke synes de tjener nok på det ... på alle andre varer (fx. de varer, der ikke kan hentes så nemt gratis) tjener butikkerne jo kassen.

Og iøvrigt er det altså sælger = pladeselskabet, der bestemmer, hvad priserne skal være. Nemlig i form af deres eget priskrav pr. download. Så det er Jeres pladeselskab, du skal have fat i, hvis I vil sætte prisen ned ...

Held og lykke med det - og med Jeres øvrige aktiviteter - det er noget dejligt musik, I spiller, synes jeg :-) vi ses derude.

Højt humør Klaus K.