FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:21-10-2004 18:38:08
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Tak, tak - om musikpriser ...
Tekst:
Tak Anders - man prøver så godt man kan med sin dertil nedarvede stædighed ...

Ingen tvivl om, at mp3 og wma ikke matcher en CD i lydkvalitet - og at prisen derfor skal ligge et stykke under CD-prisen. Og jeg er osse helt enig med dig i, at online-butikkerne godt kunne køre flere tilbud end de gør ...

Men jeg tror ikke, at prisen på downloads kan ligge meget lavere en ca. 1 euro - 7,50 krone. Sådan helt generelt. Lad os lave et regnestykke:

Et almindeligt album koster let melem 200.000 og 300.000 at lave i studieudgifter, mastering, cover osv. Lad os antage, at den helt utrolige situation var, at I fik halvdelen af prisen for Jeres downloads = 3 kr. pr styk. Så skulle der altså sælges 100.000 downloads, før Jeres udgifter var dækket ind. Det er et komplet urealistisk salg i DK, selv for de største kunstnere - og så har vi ikke engang medtaget musikernes løn og driftsudgifter.

Det, jeg vil sige med dette er, at man ikke skal forvente, at download-salg vil give kunstnerne andet end et mindre tilskud til økonomien - alt andet er drømmeland. Det er muligt, at I vil kunne sælge flere downloads, hvis prisen var det halve - men det vil i bedste fald kun være et spørgsmål om nogle få hundrede kroner om måneden ...

Der er desværre lang vej endnu for at få det brede (net)publikum til at forstå at musik koster penge at lave - og at musikere skal have mad og betale husleje ligesom alle andre mennesker. Men en dag lykkes det vel, tror du ikke ... ? ;-)

Højt humør - Klaus K.

PS: I bestemmer selv prisen hos Føtex gennem Phonofile - hvis I vil have en lavere pris på Jeres downloads i Føtex, skal I blot give Phonofile besked om det - og det reducerer så Jeres betaling tilsvarende.