|
Afsendt: | 15-10-2004 11:32:44 |
Afsender: | Kristoffer |
Email: | mickey@mouse.com |
Emne: | De hellige vendekapper |
Tekst: | "Dette *tyveri* er ved at udvikle sig til en epidemi" - jeg er enig med ham." Men derfor er det stadig væsenligt forskellige fra tyveri. Hvad for du af straf for tyveri af en CD? En bøde og tilbagebetaling af CDen? Hvad får du for at dele 1 nummer på internettet? I USA et erstatningskrav på 150.000 dollars - så tyveri og krænkelse af ophavsret *er* både juridisk og praktisk helt forskellige ting. At begge dele kan medføre tab for den der stæles fra eller hvis ophavsret krænkes er der intet underligt i. "Men det har *intet* at gøre med, om hvorvidt redskaber til piratkopiering er tilladte eller ej - fx. fildelingstjenester eller applikationer. På samme måde som brækjern ikke er forbudte, selv om de bruges til mange indbrud." Dine organisationer (pladebranchen) i USA og Danmark er lodret uenige. Jeg citerer fra pladebranchen.nu: "Brug af fildelingstjenester fortsat ulovligt i Danmark" ""Hvis Kazaa-sagen var blevet ført i Danmark, er det min klare overbevisning, at den ville have fået et andet udfald. Den danske lovgivning og retspraksis om medvirkensansvar er langt klarere på dette område end den hollandske lovgivning” Din branche ønskede netop at Kazaa og Grokster blev gjort ulovlige alene fordi de *kan* bruges til noget ulovligt, ligesom et brækjern kan bruges til indbrud. Skal vi også forbyde brækjern, knive, biler og fiskestænger for pladebranchens skyld? Det amerikanske retsystem har heldigvis blik for at samfundets interesser ikke er lig pladebranchens interesser og at retsstanden i et samfund ikke bør forringes bare fordi en række pladeselskaber ikke formår at tjene penge. Så det var intet nyt i retskendelsen, men sagsanlægget fra RIAA m.fl viser at plade- og musikbranchen vil noget helt helt andet med vores samfund. (Herhjemme har vi jo lige haft Uffe Stenstrop og Frank Esman i maskinen - de er nogle værre pirater). "Der er sådan set heller ikke noget underligt i, at retten ikke vil tvinge internet-udbydere til at udlevere navne og adresser på deres kunder - på musik- eller filmbranchens foranledning. Der skal en dommerkendelse til - det er fint." Plade- og musikbranchens repræsentanter - Antipiratgruppen - så det meget gerne anderledes (dvs. ingen dommerkendelse) og Verizon så sig faktisk nødsaget til at udlevere oplysningerne før de gik i retten på grund af frygt for større represalier hvis de ikke gjorde (DMCA). Retskendelserne er af afgørende betydning fordi de markerer en ny tendens som efter nogens mening er resultatet af blandt andre Lawrence Lessig's arbejde for at oplyse retsvæsnet om det store ansvar der hviler på dets skuldre i forbindelse med nutidens principielle retsager om ophavsret. Personligt mener jeg at myndighederne i rigelig grad varetager dine og andres interesser med det statsgaranterede monopol som hedder ophavsret. Jeg tillægger ikke Ashcroft så stor en betydning - Congressen er stadig lovgivende forsamling og Ashcroft er sikkert væk engang i Januar 2005 ;-) ./ Kristoffer "PS-1: Musikbranchen havde intet at gøre med VHS/Betamax-krigen for 25 år siden." Udover at Sony idag står på den anden side i retsalen! ;-) |