FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:15-10-2004 10:31:19
Afsender:ebbe hansen
Email:kirkii@bog.dk
Emne:Dine drømme mit mareridt
Tekst:Det er ikke så meget tiltro du har til fremtiden....
"- det vil være lige så tåbeligt som hvis du påberåbte dig "privatlivets fred, retsikkerhed og personlig frihed", når politiet stopper dig, fordi du kører bil i sprit-påvirket tilstand ..." Skal vi alle så også have fartskrivere og idømmes generel erstatning for hele månedens/årets/livets fartforseelser hver gang vi bliver udtaget til kontrol af AntiFartGruppen.

At kalde det tyveri at folk benytter teknisk set samme metoder som jer selv (distribution af identiske filer, kopier) til at formidle musik, det er misbrug af ord.

Tyveri forudsætter at du stjæler noget fra en konkret person. At vedkommende efter at tyveriet er foregået ikke er i besiddelse af det stjålne mere.
Og det er på ingen måde opfyldt ved illegal kopiering, men det er jo en gammel diskussion. Også herinde. Lad os nu kalde en skovl for en skovl og illegal kopiering for illegal kopiering.

Jeg kan ikke se den dag hvor "du" (som privatperson eller som repræsenterende privatinteresser) har eller kan opnå rettigheder til at undersøge indholdet af min HD. Tvært om vil udviklingen gå derhen hvor brevhemmeligheden også omfatter indholdet af min private hd. Hvis du får lov til at rode på min hd, hvor er mit privatliv så henne?

At dele af internettet har status som offentligt område gør ikke min hd til andet end min hd. Og hvis nogen skal i nærheden af den er det en politiopgave der forudsætter en betragtelig straframme.

At så apg's indsats viser sig lige så nyttesløs som den berømte skrædder i helvede....

Allerede i dag har apg på "dine" vegne mange værktøjer , som i mine øjne kun burde bruges af politiet, til rådighed. Og i mine øjne er grænserne allerede langt overskredet.
At "jeres" brud på anstændighed og moral i efterforskningen så er sat i skyggen af jagten på terrorister, det er "jeres held".


Trods alt snakker vi om et marked af samme størrelsesorden som hashmarkedet;-)