|
Afsendt: | 10-09-2004 13:09:36 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Imod dumhed ... |
Tekst: | "Hvor er det tragisk-komisk at se pladebranchen med APG i spidsen bruge energi på at: 1. Sagsøge fildelere for piratkopiering hvor de i langt de fleste tilfælde ikke tjener een eneste krone på at krænke ophavsret." Og hvad så? Det er forbudt at masse-distribuere musikken illegalt. Om de tjener direkte på det har da ingen betydning. Det er ligeså slemt at ødelægge værdier som at tilegne sig dem. Fildelerne ødelægger markedet for salg af indspillet musik og video - til skade for de kunstnere, de fildeler - og for selskaberne bag. Sålænge fildelerne ikke vil stoppe deres aktiviteter, vil apg fortsætte. Det må du nok regne med. Og det ser jo ikke ud til at fildelerne VIL holde op - jamen, så fortsætter apg. Det er en slags naturlov. "Udråbe allofmp3.com til en ulovlig hælercentral der ulovligt tjener penge på andres folks ophavsretsbeskyttede værker." Ja - det er jo sådan set sandheden. Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor ifpi (international) ikke er skredet ind imod allofmp3.com endnu. Jeg hørte allerede før sommeren, at de var parate til at gøre det. Det må du spørge ifpi om. Jeg kan forestille mig, at det var et problem at få lukket en site i Rusland, men jeg ved det ikke ... "Jeg er hverken sikker på at allofmp3.com i sig selv er lovlig eller ulovlig, men jeg ved med sikkerhed at prisen ikke gør udfaldet rent juridisk. Der findes massere af gratis lovlig musik på nettet (måske til branchens store fortrydelse), så at noget er gratis eller billigt er ikke ensbetydende med at det er ulovligt." Sig mig, er du fuld? Nu har jeg skrevet 3 gange, at det ikke har noget med prisen at gøre. Allofmp3.com er ulovlig, fordi de ikke har tilladelse til at sælge musikken fra rettighedshaverne. Fat det nu. Hvad mener du iøvrigt med: "Der findes massere af gratis lovlig musik på nettet (måske til branchens store fortrydelse)," ??? Du forstår vist ikke. Hvis musikken er lovlig er den jo solgt eller licensieret på normal vis af rettighedshaverne - og hvorfor skulle det så være "til branchens store fortrydelse", at den var billig? Nej, Kristoffer - når noget sælges, så bestemmer sælger prisen. Når noget sælges videre, så bestemmer videresælgeren prisen - med mindre sælger og videresælger enes om en licens - dvs. sælger og videresælger bliver enige om at videresælger skal sælge til en bestemt pris. Forstår du? Når du skriver sådan noget som "til branchens store fortrydelse", får jeg en mistanke om, at du overhovedet ikke forstår, hvad erhvervsliv / business går ud på. Det er for så vidt osse OK - men hvis jeg skal forklare dig nogen sammenhænge, må du lytte - og lade være med at polemisere eller spille dum, for så bliver det meget trættende for mig. KK |