FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:10-08-2004 13:50:31
Afsender:Esben
Email:esbenkontakt@hotmail.com
Emne:Hold nu op med det klynkeri
Tekst:Kære Klaus K.
Jeg er imponeret over din utrættelige indsats for at stoppe piratkopiering, ulovlig download, filesharing osv.
Men helt ærligt - det nytter ingenting. Musikbranchen er selv ude om den misere de er ude i, de har intet gjort for at gøre ordentlig brug af den nye teknologi.
De danske betalingssider hvor man kan downloade f.eks. Neil Young's Decade album for den nette pris af 550 kroner kunne lære noget af russerne. Sæt prisen ned. Og stop klynkeriet. Og hvad så hvis pladebranchen ikke kan skovle millioner ind mere på samme måde ? Hvis de satte prisen for nye CD'er og mp3'er ned ville de kunne konkurrere med pirattjenester - de fleste folk jeg kender har intet problem med at give 50 kroner for en CD. Men 150 ? Og en 20'er for en mp3 ? Det er for dyrt. Og man får færre skrupler ved at downloade.

Iøvrigt synes jeg at enhver der bakker op om APG's rædselsfulde arbejde burde tænke sig lidt om. I Danmark kan du begå en alvorlig voldshandling som 14-årig og slippe med en advarsel. Men hvis du deler en mp3 fil på kazaa ? Så falder hammeren med økonomiske domme der kan få konsekvenser for et helt liv. Det handler om at finde rituelle slagtekvæg, ikke om at komme problemerne til livs.

En sidste ting. Det er naturligvis ærgeligt, at I ikke kan finde et pladeselskab. Men kunne det ikke også have.. lad os sige andre årsager ? Saybia, Nephew, ja selv Kim Larsen sælger stadigvæk plader i 100.000'vis. Det kan altså godt lade sig gøre. Og modsat så mange andre potentielle bands har I jo faktisk haft chancen.