FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-09-2004 02:05:18
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Verden er blevet tosset
Tekst:
"Hvis du tænker én gang til over det med flatrate burde du komme til den konklusion at dit had til flatrate ihvertfald på baggrund af ovenstående udtalelse ingen belæg har."

Jeg nærer intet had. Det ligger mig fjernt. Jeg forlader - eller griner af - de ting, jeg ikke bryder mig om. Du er velkommen til at mene, hvad jeg burde eller ikke burde gøre - men det er nu engang mit eget ansvar at gøre, hvad jeg synes jeg bør.

"Anyway, din private holdning til flatrate - og så mange andre ting - er heldigvis ikke afgørende for den vej verden kører"

Øøhhh - nej. Og ?

".. det findes nemlig allerede, hvilket vil sige at der er efter al sandsynlighed er lysere tider i sigte for musikbranchen, hvadenten du så kan lide måden eller ej."

Ja - men så er du jo glad. Og så er jeg også glad. Dog vil jeg lige (meget imod min vilje med fare for at skuffe dig) påpege, at lovlig flatrate for musik findes ikke - på nuværende tidspunkt i hvert fald - og at jeg iøvrigt ikke har kunnet finde noget om det fra Virgin selv.

Jeg har svært ved at forestille mig, at kunstnerne vil gå med til dette - lidt stolthed har man da tilbage ;-) Men på den anden side: Det kan jo være, at det lykkes fildelerne & alle de andre pirater at tvære kunstnerne helt derned, hvor de bliver tvunget til at gå med til det for at overleve.

Pladeselskaberne er heller ikke interesserede i dette. Stemningen blandt vores kolleger bag skrivebordene går mere i retning af at få ophævet tvangslicensen for musik til radioer (jvf. tråd længere oppe: "Pladebranchens trængsler") - altså at få genetableret selvskabernes/kunstnernes ret til selv at bestemme om radioerne må afspille musikken uden videre.

Men det kunne da være sjovt at se, om Virgin ville kaste deres eget katalog i grams på den måde - og høre, hvad deres kunstnere siger til det. Det ligner et ophørsudsalg. Hvis det er rigtigt, spår jeg at Virgin står foran en snarlig overtagelse ... inden for et års tid, måske. Spændende.

KK

PS: Ifølge artiklen skulle det koste under 50 kroner om måneden. Absurd pris - en tiendedel af prisen på en netforbindelse - ak-ak. Verden er blevet tosset ...