FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:23-09-2004 18:37:58
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Både kærlig og ærlig
Tekst:"Hvorfor tror du at både pladeselskaber, videoselskaber, musikerorganisationer, og sangskriver- & textforfatternes organisationer har været nødt til at stifte en så u-kunstnerisk organisation som apg? Tror du det er for sjov?"
... og en masse andet næsten identisk retorik-lirumlarum.
Kristoffer samt øvrige skribenter her på forummet inklusive undertegnede er som 1000 gange før nævnt ikke en flok kamouflerede pirater der forsøger at hylle dig ud af den, Klaus.
Vi gør det iøvrigt heller ikke, ligeså lidt som du selv, for sjov. Vi gør det af kærlighed til den eksisterende musikindustri.
Og vi forsøger blot at få dig til at se sammenhængen imellem den groteske mangel på kundeforståelse og piratkopiering som idag finder sted. Samtidig med at Anden får dejlig gratis presseomtale vha. sit stunt, er der nemlig med garanti også mange mennesker som, når de ser hans klip, tænker "ham der, han kommer ihvertfald IKKE i første række næste gang jeg skal ud og shoppe DVD´er!".
Måske vil Anden så synes at en så pernippengryn kunde ikke er værd at tage hensyn til, men så graver han jo bare sin egen grav.
Han mener måske ligesom dig at I kan gennemføre en radikal holdningsændring på få år således at folk tænker mere på at støtte "deres kunstnere" fremfor at råbe på en bedre kundeforståelse, men mon ikke de tider er ovre hvor musikeres ord var guld, forstået på den måde at folk har sværere ved at lade sig forblænde af lette ikoner, og i højere grad selv danner deres holdninger?
Ihvertfald er antallet af subkulturer siden 70´erne blevet mangedoblet, så der i dag ikke eksisterer en eller anden førerfigur ala Bob Dylan man lige kan bede om at sprøjte de fine budskaber ud i hovedet på pøbelen.
Jeg er iøvrigt ikke, modsat hvad du påstår om nogle andre her på stedet, som du nok kan se i tvivl om at der er en sammenhæng imellem piratkopiering og faldende salgstal, men man skal passe på ikke at give denne hele skylden, og istedet interessere sig for hvad det er der forårsager piratkopering.
Ondskabsfuld og egoistisk laden hånt om at betale for noget man kan få gratis er da bestemt en del af det, men det ER nu engang ikke nogen dybere hemmelighed at kommer man sine mange potentielle kunder i møde er chancen for at ryge opad i den pyramide som de prioriterer efter med deres tegnebog langt større end hvis man bekriger dem.
Du råber jo også konstant på at kunderne skal forstå jer, og det tror jeg såmænd er lykkedes ganske fint. Men før problemet er løst er i også nødt til at forstå kunderne, og der er bilka.dk kun et halvt skildpaddetrin på vej i den rigtige retning.