FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-03-2004 00:16:09
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Hvad med at prøve at yde noget selv?
Tekst:
"Men at radiostationerne ikke skulle have nogen indflydelse på musiksalget, den køber jeg ikke."

Næh, men det skrev jeg heller ikke. Radiostationerne har stor indflydelse på musiksalget - men i positiv retning. Radioerne er en for musikbranchen genial måde at få fremvist sine varer på.

"I perioden hvor musiksalget er raslet så voldsomt har et bredt spekter af mere eller mindre lokale radiostationer markedsført sig og vundet markedsandele. The Voice, radio 3, pop fm. Bare for at nævne nogle."

Nej. I den periode, hvor de 3 nævnte radioer startede, drønede musiksalget opad - det var i 80-erne & 90-erne. Radioerne har en positiv indflydelse på musiksalget - en tommelfingerregel er vel faktisk: Jo flere musikradioer, der findes - jo bedre sælger musikken.

"Men det korte af det lange er, at enten har du og dine ret, og stort set halvdelen af jeres kunder dyrker den for jer lidet indbringende form for "selvbetjening". Og så er det cirka halvdelen af jeres kunder der går andre veje mod musikken (og de findes, bare prøv at lede efter netradioer, lyt til lokalradioer, dr-stationer eller musiktv), hvis i strikt går efter at få straffet mistæderne."

Jamen, hvad havde du dog ellers tænkt dig? Når myndighederne ikke vil begrænse "selvbetjeningen" (fildeling), bliver rettighedshaverne sgu da nødt til det selv. Det er da deres eneste måde at overleve på. Filmbranchen og softwarebranchen gør det samme. Når folk ikke kan kende forskel på dit og mit - uanset hvilket medium det foregår på, og uanset under hvilke omstændigheder - så kommer der en reaktion. Det kan slet ikke undgås. Du ville reagere på samme måde, hvis det var dine varer - produceret via dine investeringer - der blev "selvbetjent".

"Eller også har jeg og mine ret og der er flere forklaringer, måske både på musiksalgets fald og fildelingens succes, og der kun er en ting der kan hente kunderne tilbage: At levere en vare der både i prismodel, brugervenlighed og fleksibilitet kan appelere til de mange der er faldet fra."

Andre forklaringer på musiksalgets fald - muligvis - men du har ikke nævnt nogen plausible forklaringer. Andre forklaringer på fildelings succes? Andre end hvad? At det er gratis? Er det ikke forklaring nok?

"brugervenlighed og fleksibilitet" - hm. "Værsgo at tage alle de varer I vil" - det er selvfølgelig både venligt og fleksibelt. Men venligheden er svær at få øje på for dem der - gratis - skal levere de varer, som fildelerne så rundhåndet deler ud af.

Det er så nemt at dele ud af andres folks ting. Hvad med at prøve at yde noget selv til en afveksling?

KK