FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-08-2004 14:58:20
Afsender:Peter Mogensen
Email:..
Emne:Tjae... optimistisk spåmand
Tekst:> "Til den tid vil de betale abonnement på en internetservice,
> der giver dem adgang til al den musik, de vil have, hvor de
> vil have den og hvornår de vil have den."

Noget kunne godt tyde på at Jakob Sørensen ikke er helt up-to-date med udviklingen på det område. Jeg syntes det fremgår meget klart at selvom man faktisk falder inden for dem gruppe af befolkningen, der kan få adgang til alle de nye tiltag, så kommer man aldrig til at kunne få adgang til musikken "hvor og hvornår man vil have den".

Vi kan jo f.eks. se på bibliotekernes fine nye udlånsservice, der tydeligt fortæller:
"Musikken kan ikke kopieres og den kan heller ikke overføres til bærbare afspillere. "

(Det med "kopieres" er noget ævl. Selvfølgelig kan den det. Men den kan ikke afspilles uden at man på hver maskine man vil gøre det på kontakter Microsoft og får lov. ... og det får man nok ikke mere end en gang - og kun hvis man bruger deres software).

Nu kan man så argumentere for at bibliotekernes service heller ikke er den, der skal opfylde "hvor og hvornår man vil" konceptet. Fair nok. Det kan der være noget om.
Men pointen er at alle andre tilbud - også de kommercielle - vil have samme tekniske problem.