FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-08-2004 13:24:45
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Hey Mr. Spåmand ;-)
Tekst:"Til den tid vil de betale abonnement på en internetservice, der giver dem adgang til al den musik, de vil have, hvor de vil have den og hvornår de vil have den."

Det glæder jeg mig ustyrligt til ... *hele* bagkataloget tilgængeligt ("al den musik") i hvilket format man end ønsker sig så den kan afspilles hvor-som-helst ("hvor de vil"). Men at der skal gå 20 år før dette kommer et lidt af en skuffelse! ;-)

"Det virker som om PM stadig tror på den gamle drøm om nettet som stedet hvor folket og kunstneren mødes uden markedets indblanding."

Og det gør de så sandelig også - det er ikke en gammel drøm, men nok en svær størrelse at fatte for forretningsfolk af den gamle skole.

"Hvad der er langt mere interessant er at det stadigvæk ikke er lykkedes for nogen af disse navne at få succes uden først at komme omkring et pladeselskab."

Igen er succes-kriteriet alene *kommerciel* succes. Hvis der er 50.000 mennesker i verden som har lyttet til de Arnold Schwartzenegger vittigheder som også findes (ulovligt) her på siden, så har den person som har lavet dem fået mere eksponering end gennemsnittet af danske albumudgivelser! Det kan i høj grad kaldes succes at folk gider lytte til det man laver. Men korrekt, det giver ikke een krone i lommen, så *kommerciel* succes er det ikke. Der er som bekendt andre former for succes her i livet - en række af verdens største kunstnere havde aldrig (kommerciel) succes mens de levede, det gør ikke deres værker ringere agtede i nutiden. Men for popdøgnfluer er kommerciel succes her og nu nok det eneste succes-kriterium.

"Og nu jeg er ved at spå: Preben Mejer, du er udviklingschef hos TDC. I skal se at få udviklet et meget bedre musiksite end det, jeres kunder går og griner af i dag. Når iTunes først åbner i Danmark, er det ikke os pladeselskaber, men TDC musik, der bliver overflødiggjort."

Her er det som altid filmen knækker for pladeselskaberne. Ifølge Steve Jobs' giver iTunes (i USA) ikke overskud i sig selv (pga. griske rettighedshavere), men Apple tjener penge på de tilhørende iPods - der som bekendt er de eneste bærbare afspillere, der kan afspille formatet [den gode gamle vendor-lock-in]. Men Jakob Sørensen regner måske med at vi alle går ud og køber iPods til 1500-2000 kr. per styk nu hvor iTunes snart introduceres i Danmark?! Det er for alvor supernaivt, især fordi iTunes var først og størst med lovlig online-musik i USA - det er ikke tilfældet i Danmark. Såfremt TDC tjener penge på deres online-musik er det isoleret set en bedre forretning end iTunes er for Apple.

Iøvrigt var der kunstnere før der var pladeselskaber, så den med at "Kunstnerne kan ikke undvære pladeselskaberne" er ren ønsketænkning fra pladeselskaberne.

./ Kristoffer