FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-08-2004 22:30:12
Afsender:Peter Mogensen
Email:peterdigitalforbruger.dk
Emne:Re: OT: Kopispærring
Tekst:
Hvilken "fjernet" undtagelse snakker du om? Der blev praktisk taget ikke ændret i loven før den blev vedtaget. Kun en vag formulering om at loven ikke måtte være i vejen for forskning i "kryptering".

Men i det hele taget... loven giver igen mening. Det er ikke muligt at afspille noget digitalt uden at kunne kopiere det.
Når ministeriet siger:
"De nye regler beskytter alene tekniske foranstaltninger, der har til formål at forhindre eller begrænse ophavsretligt relevante handlinger, navnlig kopiering."
... så må vi jo erindre at:
1) Det findes ikke nogen "tekniske foranstaltninger", der kan forhindre kopiering uden også at forhindre afspilning. ... og de kommer heller ikke til at eksistere. (vi kan heller ikke lave evighedsmaskiner.
2) Enhvert ting som en producent måtte finde på at kalde "kopisikring", der bringes på markedet vil selvfølgelig være anvendt "med det formål at begrænse ophavsretslige relevante handlinger" ... hvad enten det så virker eller ej.

Eksempel:
Regionskoder på DVD'er har ikke til formål at forhindre kopiering. De har til formål at styre markedet ved at forhindre afspilning på bestemte afspillere. Derfor er de ikke dækket af loven.
CSS-krypteringen forhindrer kopiering ligeså lidt som regionskoderne. Den forhindrer afspilning (det er bare en primitiv kryptering). Producenten håber det demotiverer til kopiering fordi de samtidig har prøvet at forhindre at der laves DVD-brændere, der vil skrive CSS-nøglerne til en skriv-bar DVD. (men det forhindrer jo ikke data i at havne på harddisken).
Så det er det formål producenten siger at der har været med anvendelsen, der har betydning. Enhver producent af medier/formater, der potentielt kan indeholde ophavsretsbeskyttet information kan altså påklistre en "kopispærring" og dermed få ophavsrettens ord for at det er ulovligt at reverse-engineere formatet/mediet ... som ellers altid har været tilladt i lovens §37

Men du har ret. Der er meget, der kunne have stået i loven for at gøre den klarere eller få den til at give mening. Ministeriet blev anmodet om at skrive eksplicit i loven at "tekniske foranstaltninger", der var til hindring for afspilning ikke var beskyttet. Det mente kulturministeriet ikke var nødvendigt.