FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-08-2004 23:57:56
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Hvad er problemet?
Tekst:
"Desværre er jeg bange for at der er alvorlige politiske forhindringer for at realisere den slags. Noget siger mig at branchen vil være alt for nervøse for misbrug til at de tør andet end at vente på at nogen påstår de kan gøre det umulige og "sikre" dem imod misbrug.
Men hvis jeg tager fejl vil jeg da være positivt overrasket."

Det forstår jeg da ikke. Når Bilka ka - så ka pladebutikkerne da også ... hvad er problemet?

Dybest set skal butikkerne jo "bare" have et system, magen til Bilka's. Der skal være et par PC'er at sætte mp3-spillerne i - et betalingskort til Phonofile-kontoen og en Phonofile-aftale a la Bilka's. Butikken betaler Phonofile engros prisen ved download - og kunden betaler herefter til butikken inkl. butikkens avance. Og vips, Ole: Ikke noget lager ... :-)

Hvis butikkerne både sælger enkeltsange & albums som downloads - evt. også til nedbrænding på tomme CD'er - OG samtidig sælger de fysiske CD'er, så tror jeg mange vil finde ud af, at en fysisk CD er et godt køb ... og samtidig vil enkeltsangs-salget kunne lokke mange flere folk forbi butikken. Specielt hvis der er nogen som Ole, der *ved* noget om musikken.

Måske er jeg *for* optimistisk ... (der skal nok vise sig nogen problemer med pbs) - men det ser da ud til at kunne lade sig gøre. Og det ville være fedt for os hvis butikkerne kom med - (sådan at vi ikke skulle gå og være nervøse over, om butikkerne bliver sure på os, når vi sælger downloads, Ole ... ;-))

Phonofiles tekniske platforms-leverandør er her:

http://www.247musicshop.com/

Klaus K.