|
Afsendt: | 18-08-2004 20:49:45 |
Afsender: | Ole |
Email: | bogow@webspeed.dk |
Emne: | Turbulente tider |
Tekst: | Hej alle, Du skriver, Eskild: "Alle brancher oplever nu om dage hvor utroligt bevidste forbrugere er om service, brugervenlighed og pris. I nogle brancher betyder det at man er nødt til at bekrige hinanden mere, i bilbranchen feks., og i andre at det bedste er at stå skulder ved skulder - i pladebranchen feks." Omkring det her med skulder ved skulder vil jeg bare sige, at jeg synes det er dybt underligt at store dele af pladebranchen vælger at lege med Dansk Supermarked når det gælder downloads mod betaling, i stedet for at udvikle et koncept hvor kunden kunne komme ind i sin lokale pladebutik og her blive præsenteret for et par valg: 1) Købe en traditionel CD 2) Lade forhandleren downloade med videresalg til kunden i butikken for øje Hvis man kunne tænke i de baner kunne man høste flere fordele. Bl.a. kunne man på sigt undgå at falde i den fælde mange er strøget i gennem tiden når det gælder leverance til kæderne, nemlig at betingelserne for leverandørerne bliver forringet i takt med at disse kæder får større markedsandele. Man har i kæderne folk ansat til løbende at presse citronen. Tro mig, jeg har set flere gange i min tid i branchen at grossister er gået neden om og hjem i det spil. Tillige er der alle de som har musik som en hobby, og som gerne vil tale face to face med andre musikinteresserede, og hvad er mere oplagt her end at mødes i en pladebutik? Sidst, men ikke mindst er der også en kunde som hende jeg talte med i sidste uge, som nynnede et par la-la-la, og jeg kunne fortælle hende at det var ENYA, -> endnu en CD solgt! Her kan BILKA ikke hjælpe. Men: I Bilka's handelsbetingelser for downloads står der: " Du må ikke udlåne, bytte eller sælge den musik du har købt." - Klart ringere betingelser end ved køb af en alm. CD, hvor du trods alt kan skaffe dig af med fejlkøb enten i en brugtvarebutik eller til venner og bekendte. Der er mange ildsjæle ude i de butikker der er tilbage. Man kan udnytte de ressourcer, i stedet for at tage det sidste brød ud af munden på dette godtfolk. Sluttelig et kærligt råd til DmD: Dæmp Jer i forhold til BILKA - lad nogle andre tage øretæverne gennem et stykke tid og evaluér herefter. Der er en pris at betale for at profilere sig så kraftigt med BILKA, som I gør i øjeblikket. Denne pris er først og fremmest svigtende goodwill. Vi i butikkerne vil noget med dem der vil noget med os, og er loyale overfor os. Succes'en for en DVD senere på året.....!? Venlig hilsen Ole, CD-BAREN |