FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:08-10-2004 01:02:03
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Allright
Tekst:Det var bare ikke til at se ud fra dit Tjah hvad der var pointen med at poste linket - umiddelbart tolkede jeg det som om at du mente det artiklen beskrev var en dårlig idé, hvilket jeg så også havde lidt svært ved at forstå, da alt hvad der har med mobiler at gøre idag går jo som varmt brød; selv tv-kigning trods den mikroskopiske skærm!
Jeg synes der er den forskel på din wap-forudsigelse og den om napster, at mobilmarkedet helt og aldeles kan styres så udbydere og udviklere præcis vrider så meget udbytte ud af det som muligt. De kan selv bestemme farten, selvom konkurrencen selvfølgelig gør sit til at alting ikke går helt som planlagt.
I tilfældet napster derimod, har vi at gøre med en fuldstændig åben verden der ikke kan styres af en lille eksklusiv top, men derimod et fænomen af den type hvor udviklingen styres i langt højere grad af kunderne, og man derfor i den grad er nødt til at slå ørerne ud for at kunne skabe profit.
Det kan man selvfølgelig også i mobilindustrien, men her er det stadig producenterne der bestemmer hvornår bestemte teknologier lanceres og hvordan de skal bruges.
Derfor mener jeg der er forskel på det Tjah man må udbryde i forhold til lancering af nye tjenester på mobilområdet og i mobilindustrien.
Et tjah til mobilindustrien betyder for mig: Nå, så fik de endelig klippet snoren til musik over mobilen - endelig har de tjent nok på tidligere tjenester.
Og til musikindustrien, når de engang kommer med brugervenlige produkter der kører flatrate og er rigt i udvalg: Godt skuldret drenge. Endelig har I set lyset. Synd med alle de penge i tabte fordi I ikke gjorde det noget før.
Iøvrigt tror jeg at det vil være utrolig gavnligt for musikindustrien når der kommer gang i musiksalget over mobilen, da netop denne er tidens løsen hvis man vil tjene penge.
Ikke at nogen skal få mig til at bruge så meget som en øre på musik af den vej, da jeg hører til dem der mener at storbyens ulidelige larm er at foretrække når man er ude at gå. Men vi har jo alle forskellige glæder, og herfra skal der ikke fordømmes nogen der hellere vil bytte den ud med musik :)